. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. Fig. 168. Sammenligning mellem Hjærner af Krybdyr og Fugle. 1 Æglæggende Firben (Lacerta agilis) efter Leydig, 2 Alligator efter Wiedersheim, 3 Flyve- øgle (Scaphognathus Piirdoni) efter Newton, 4 Kridtlom (Hesperornis regalis) efter Marsh, 5 Tandtærne (Ichthyornis) efter Marsh, 6 Spidsand (Dafila aciita), 7 Musevaage (Biiteo vidgaris) efter Bumm. C Storhjærne (cerebrum), Cb Lille Hjærne (cerebellum), E Epifyse (glandiila pinealis), f Floc- culus, ol Lugtelab (lobiis olfactorius], op Synshøj (lobiis options). knytningen af Sanseind
. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. Fig. 168. Sammenligning mellem Hjærner af Krybdyr og Fugle. 1 Æglæggende Firben (Lacerta agilis) efter Leydig, 2 Alligator efter Wiedersheim, 3 Flyve- øgle (Scaphognathus Piirdoni) efter Newton, 4 Kridtlom (Hesperornis regalis) efter Marsh, 5 Tandtærne (Ichthyornis) efter Marsh, 6 Spidsand (Dafila aciita), 7 Musevaage (Biiteo vidgaris) efter Bumm. C Storhjærne (cerebrum), Cb Lille Hjærne (cerebellum), E Epifyse (glandiila pinealis), f Floc- culus, ol Lugtelab (lobiis olfactorius], op Synshøj (lobiis options). knytningen af Sanseindtrykkene (Associationer) og tillige et Ma- gasin for Erindringsbilleder og deres Udnyttelse. Altsaa et Cen- trum for meget af det, vi kalder Tanker, Følelser og selvstæn- dige Handlinger hos de mest udviklede Dyr. I sin reneste Form findes Urhjærnen hos Benfiskene, men der er en svag Antydning af Nyhjærne hos Hajerne. Dog først hos Krybdyr bliver Ny- hjærnen mere fremtrædende, og dens Vækst forandrer i høj Grad hele Dyrets Opførsel. Sanseindtrykkene virker hurtigere paa Øgler end paa Padder, de formaar at sammenknytte dem paa en anden Maade og anvende dem erfaringsmæssigt; de lærer hurtigere end Fisk og Padder, er endog lejlighedsvis forudseende og viser indenfor samme Art individuelle Karakterforskelligheder. Hos Fuglene er selve Hjærnebarken eller Nyhjærnen næppe mere udviklet end hos Krybdyrene (Fig. 167, 1 og 2), men den bety- delige Forøgelse af Storhjærnen skyldes væsentligt Urhjærnens Stammeganglier, der naar en Fuldkommenhed som hos ingen anden Hvirveldyrklasse. Efter denne Bygning af Fuglehjærnen. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original Dansk ornithologisk forening. [København] : Den Forening
Size: 1300px × 1923px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectbirds, bookyear1907
