. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 168 den lever ogsaa i de dybe norske Fjorde og i Skagerak. I ældre Tid kendtes den næsten kun fra Norges Kyst. Hos os iagttoges den første Gang, da et Eksemplar fand- tes strandet i April 1871 paa Horne Strand ved Blaavands- huk; senere viste det sig, at den lever ude i Skageraks Dybder, hvor den flere Gange blev taget fra Undersø- gelsesskibe paa 130-560 Meters Dybde, og hvor Damp- trawlerne undertiden fanger flere Hundrede Kilogram af den paa een Fisketur; den er ogsaa fundet paa Maarup Strand ved Lønstrup (November 1901
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 168 den lever ogsaa i de dybe norske Fjorde og i Skagerak. I ældre Tid kendtes den næsten kun fra Norges Kyst. Hos os iagttoges den første Gang, da et Eksemplar fand- tes strandet i April 1871 paa Horne Strand ved Blaavands- huk; senere viste det sig, at den lever ude i Skageraks Dybder, hvor den flere Gange blev taget fra Undersø- gelsesskibe paa 130-560 Meters Dybde, og hvor Damp- trawlerne undertiden fanger flere Hundrede Kilogram af den paa een Fisketur; den er ogsaa fundet paa Maarup Strand ved Lønstrup (November 1901) og paa Stranden ved Hirtshals (Februar 1884), og ved Skagen er den flere Gange fanget (Februar 1882,Januar 1894 (yngre), Marts 1912). Fra den svenske Skagerakskyst nævnes kun to Fangster, den ene ud for Dynekilen (19. November 1880, det afbildede Eksemplar), den anden i Koster Fjord (Juni 1907). Legen foregaar rimeligvis i Maanederne Juni—September, men. Fig. 75. Guldlaks. (Efter F. A. Smitt). der er dog fundet Æg i Skagerak i Februar Maaned. Æg- gene er store (c. 3—3,5 mm i Tværmaal); de findes over store Dybder og fortrinsvis i de dybe Vandlag (bathy- pelagisk), medens de er langt sparsommere i de højere Vandlag. Yngelen holder sig ligeledes bathypelagisk. Guldlaksen synes at leve stimevis. Dens Mavesæk er gerne krænget, naar Fisken kommer til Overfladen, men da Guldlaksen gaar paa Krog agnet med Sild eller Blaa- musling, lever den rimeligvis af Smaafisk og hvirvelløse Dyr. Guldlaksen er sædvanlig meget fed, og den skal smage udmærket. Ogsaa den har en ejendommelig, ube- hagelig Lugt. Den er intet Steds Genstand for nogen regelmæssig Fangst af Betydning. De store Skæl bruges undertiden til Pyntenaale og lignende. [2. Strømsild (Argentina sphyræna Linné). Snudens Længde er lige saa stor som eller større end de store Øjnes vandrette Tværmaal. Grænsen mellem Over-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have
Size: 2807px × 890px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
