. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 22 sidens Midte. Farven er noget vekslende, men hos den levende Fisk i Reglen oventil gulbrun med Kobberglans, nedentil sølvgraa med talrige sorte Prikker; ved Bryst- finnernes Rod findes ingen sort Plet, men ofte foroven Antydning af en mørkebrun Plet; Sidelinien er brunlig. R± 12—15; R2 19-25; R3 17—24; Gx 25-31; G2 17- 24; Br 17—19; Bu 6; H x + 19—24 -f x. Glysen, som tidligere ofte blev anset for samme Art som Skægtorsken, er en af vore mindste Torskearter; den bliver i Reglen kun femten—tyve Centimeter lang, men Glyse
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 22 sidens Midte. Farven er noget vekslende, men hos den levende Fisk i Reglen oventil gulbrun med Kobberglans, nedentil sølvgraa med talrige sorte Prikker; ved Bryst- finnernes Rod findes ingen sort Plet, men ofte foroven Antydning af en mørkebrun Plet; Sidelinien er brunlig. R± 12—15; R2 19-25; R3 17—24; Gx 25-31; G2 17- 24; Br 17—19; Bu 6; H x + 19—24 -f x. Glysen, som tidligere ofte blev anset for samme Art som Skægtorsken, er en af vore mindste Torskearter; den bliver i Reglen kun femten—tyve Centimeter lang, men Glyser paa over femogtyve Centimeters Længde kan undtagelses- vis træffes. Dens Udbredelsesomraade er mindre end. #| Fig. 8. Glyse. (Efter Francis Day). Skægtorskens og naar fra omkring Polarkredsen ved den norske Kyst og fra Færøerne ned til det nordlige Frankrig. Glysen holder sig paa Dybder mellem femogtyve og hen- imod halvandet Hundrede Meter ogJfindes hos os vistnok ret almindelig i Vesterhavet, Skagerak og det østlige Kattegat; i Øresund gaar den ned til Lommabugten, hvor der dog næppe fanges mere end nogle faa Stykker aarlig. Af og til er Glysen truffen længere inde i vore Farvande; to Stykker toges i Nekselø Bugten (Efteraar 1901) og tre Stykker i Bugten ved Kiel (15. November 1874). Ved Hallands og Bohusians Kyst skal Glysen træffes Aaret rundt, og ved Ska- gen er mange taget om Sommeren; derimod synes det ude- lukkende at være i Aarets tre sidste Maaneder, at den trænger længere ind i vore Farvande. I øvrigt skal Glysen langtfra være nogen Vandrefisk, men tværtimod være meget stedegen. Dens Føde skal særlig bestaa af Krebs- dyr, men tillige af andre hvirvelløse Dyr og af Smaafisk. Legen foregaar i Maanederne Marts—Juni; Æggene og de spæde Unger er pelagiske. Uden økonomisk Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearanc
Size: 2887px × 865px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
