Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . der og en utgytt ørret som utgjør denmatnyttige del av fangsten. Hertil kommer saa en del værdiløssmaafisk, som krøkle — og særlig slomme som de store eksem-plarer kaldes — steinpurke, sandskred, enkelte smaa abbor ogen og anden guldbust. Hvad der forøvrig trækkes ind av størrelevende organismer er en hel del store haandformede svamperog enkelte »skjælfisk» (Anodonla). Ovennævnte værdiløse smaafisk fandtes slængt utover allestedsi stranden, hvor kraakerne stadig fløi omkring og samlet demop, likesom de heller ikke undlot at forsøke sig paa
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . der og en utgytt ørret som utgjør denmatnyttige del av fangsten. Hertil kommer saa en del værdiløssmaafisk, som krøkle — og særlig slomme som de store eksem-plarer kaldes — steinpurke, sandskred, enkelte smaa abbor ogen og anden guldbust. Hvad der forøvrig trækkes ind av størrelevende organismer er en hel del store haandformede svamperog enkelte »skjælfisk» (Anodonla). Ovennævnte værdiløse smaafisk fandtes slængt utover allestedsi stranden, hvor kraakerne stadig fløi omkring og samlet demop, likesom de heller ikke undlot at forsøke sig paa sildekasserne. Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 53 om nogen skulde være saa uforsigtig at forlate disse et øieblikubedækket. Denne dag fiskedes der paa Riisevarpene ikke mindre end81 kvartiler (20 V4 lønde) »løskastet« sild, og den foregaaendedag skulde der være fisket næsten likesaa meget der; men allerededen følgende dag var fisket sterkt paa retur, da hovedmængdenav silden tydeligvis allerede var passert Fig l-i. Noten hales ombord igjen Mens de forannævnte fangstkvanta 3 og 5 tønder i enkeltenotkast som regel ansees for meget godt fiske, betegner de doglangt fra grænsen av hvad der kan trækkes ind i et er det mig meddelt at der engang blev fisket I4V2 tøndei et notkast, og en anden gang endog 24 tønder i et kast, hvadvistnok er rekord. Saadanne store fangstkvanta er dog yderstsjeldne. I mange tilfælder utleier grundeierne en eller flere av sinevarp, hvorfor de som regel mottar ^/s av utbyttet i landslot. Naargrundeierne ogsaa holder fiskerne med not, betales gjerne nogetmere. Oppe i Laagen betales ofte ogsaa Vi i landslot og under-tiden endnu mere. 54 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 At en eiendom besidder gode sildevarp er derfor en stor her-lighet til gaarden. For enkelte eiendommers vedkommende kasterdette fiske endog mere av sig end hele gaardsbruket ellers. Mellem Vingnesodden, hvor de øverste sildevarp
Size: 1850px × 1351px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1, bookidskrifterdetkonge1916kong, booksubjectscience
