. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 7. Vesterhavskystens Natur og Historie 109 Klitterne. Det fjerde Bælte med egne Jordbundsforhold, som vi her ved Vesterhavskysten have at gere med, er Klitternes. Fra Skagen til Frankrigs Kyster strækker der sig en Bræmme af Klitter, og fra Blaadandshuk til Texel i Holland ligger der en Ørække, der i Hovedsagen er parallel med Fastlandskysten. og som danner en lige Fortsættelse af Nørrejyllands vestlige Kystrand. Den gør umiddel- bart Indtryk af at være fremkommen ved Sønderrivning af en fordum sammenhængende Kyst, og dette bekræftes af historiske o
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 7. Vesterhavskystens Natur og Historie 109 Klitterne. Det fjerde Bælte med egne Jordbundsforhold, som vi her ved Vesterhavskysten have at gere med, er Klitternes. Fra Skagen til Frankrigs Kyster strækker der sig en Bræmme af Klitter, og fra Blaadandshuk til Texel i Holland ligger der en Ørække, der i Hovedsagen er parallel med Fastlandskysten. og som danner en lige Fortsættelse af Nørrejyllands vestlige Kystrand. Den gør umiddel- bart Indtryk af at være fremkommen ved Sønderrivning af en fordum sammenhængende Kyst, og dette bekræftes af historiske og natur-. Fig. 57. Ribe Aas gamle Udlob, som im efterhaanden lukker sig og fyldes med Marskeng. (Fot. 1900 af Eug. W.). historiske Vidnesbyrd. Disse Øer ere fra Nord til Syd: ved Halv- øens Kyst fra G-raadyb til Eideren de nordfriesiske Øer, langs Tysklands Nordkyst de østfriesiske og langs Hollands Kyst de vestfriesiske Øer. Holde vi os til de nordfriesiske Øer, da kan vi dele dem i følgende fire Grupper: 1) Sandøerne, som ingen Gest have (derfor ingen Stene) og kun lidt Marsk: Fanø, Mane, Rømø. Hvor dybt nede de ældre Dannelser ligge, vides ikke. 2) Gestøerne, hvis Kærne af gammelt Land træder frem for Dagen, og som tillige have Klitter og mere eller mindre af Marsk: Sild, Amrum og Fohr. Gesten træder frem som høje, stejle Klinter (paa Sild) eller som grusede Skrænter og Hælder eller i Klitdalene, og dannes dels af tertiære, dels af di- luviale Masser. Amrum og Sild have næsten ingen Marsk, men af paa „Wurth^ „Worth^ „Worden", „Warden" eller „Warfen" (A'oMIII, ). I Følge Kohl (I, S. 310, 333) og Detlef sen (I, S. 33,40) skildrer Plinius med slaaende Træk disse Høje, paa hvilke den „elendige Befolkning" („misera gens") havde op- ført deres Boliger for at undgaa Havets Ødelæggelser. Marsken blev i Middel- alderen ofte kaldt „paludes", d. e. Sumpe, fordi den i vaadt Vejr er saa moradsig (Ko
Size: 2446px × 1022px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
