. Fragmenter af fødselshjaelpens historie. etsophold, dels i sine lange Vandreaar, der førte hamviden om, og vel ogsaa til Danmark.*)Overalt søgte han naturvidenskabeligeog kemiske Kundskaber, hos Læger,Kvaksalvere, kloge Koner, hos Høieog Lave, og fremtraadte saa 1526 somStadslæge og Docent i Basel med sitmærkelige Læresystem, bygget paaVekselforholdet mellem VerdensaltetsMakrokosmus og Menneskets Mikro-kosmus, indledende sit hensynsløseAngreb paa alt tidligere Gældende medAutodafé af Hippokrates\ Galens ogFig. i. Paracelsus. Avicennas Skrifter paa Torvet i Basel og til yderligere Forargelse


. Fragmenter af fødselshjaelpens historie. etsophold, dels i sine lange Vandreaar, der førte hamviden om, og vel ogsaa til Danmark.*)Overalt søgte han naturvidenskabeligeog kemiske Kundskaber, hos Læger,Kvaksalvere, kloge Koner, hos Høieog Lave, og fremtraadte saa 1526 somStadslæge og Docent i Basel med sitmærkelige Læresystem, bygget paaVekselforholdet mellem VerdensaltetsMakrokosmus og Menneskets Mikro-kosmus, indledende sit hensynsløseAngreb paa alt tidligere Gældende medAutodafé af Hippokrates\ Galens ogFig. i. Paracelsus. Avicennas Skrifter paa Torvet i Basel og til yderligere Forargelse benyttende sig af det tyske Sprog. Efterto Aars Forløb havde han gjort sig umulig og var Resten af sitLiv (-f- 1541 i Salzburg) en omflakkende, skrivende og praktiserendeFlygtning. Paracelsus reformatoriske Bestræbelser overfor sin Tids Læge-kunst berørte vel mest den interne Medicin, men har jo ogsaa herkun historisk Interesse; paa den operative Kirurgis og Fødsels-hjælpens Omraader satte hans Skrifter ikke blivende I fremtrædende Grad blev dette jo derimod Tilfældet med hanstvende andre Samtidige Vesal og Paré, der hver paa sit Felt, Ana- *) I Citatet: „Ich håbe auch gesehen in Stokholma in Dennemarck ein Wund Trankby einer Edlen Frawe (Grosze Wundarzney, I Bd. II, Tract. .Cap. 2) opfatter vor lærde HansGram (Det Kjøbenh. Vidensk. Selsk. Skrifter 4 D. 1750: Om Paracelsus har været nogen Tiidi Kjoebenhafn) „Stokholma som en lapsus memoriæ for „Kopenhaga og gisner, at den ædleFrue er Moder Sigbrit, med hvem Paracelsus er kommet i Berøring, mulig gennem DiderikSlaghoek. Gram mener, at det var sidst i Aaret 1519, at Paracelsus kom til Danmark, indenhan med Christian IIs Armé fulgte til Stokholm. tomiens og Kirurgiens, i Ordets sandeste Betydning blev Reforma-torer. Disse to mærkelige Mænd, i Udspring, Opdragelse og Udviklingsaa saare forskellige, paa et enkelt Tidspunkt i deres Liv muligstaaende overfor hinanden, hver i sin af to fjendtl


Size: 1450px × 1723px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubject, booksubjectmedicine