. Bergens Museums aarbog. Science. 1902] En plyudret baadgrav. 13 skrevne stykker maa have været fæstet iiid- vendig etsteds, antageligfor at styrke skvæt- bordet. Det er vistnok paafaldende, at der ikke nogetsteds faudtes levninger af dette bord paa sin plads ved baadkanten; men efter forholdene i det hele tror jeg ikke, dette kan gjøre min op fatning mindre sand- synlig. En lignende bygningsmaade er endnu i brug ved flere baadtyper, f. eks. i Nordfjord. Den minder ogsaa om skibet fra Gunnars- haug, hvor aarehullerne var anbragt paa en noget tilsvarende maade.') Et usikkert punkt er det dog,
. Bergens Museums aarbog. Science. 1902] En plyudret baadgrav. 13 skrevne stykker maa have været fæstet iiid- vendig etsteds, antageligfor at styrke skvæt- bordet. Det er vistnok paafaldende, at der ikke nogetsteds faudtes levninger af dette bord paa sin plads ved baadkanten; men efter forholdene i det hele tror jeg ikke, dette kan gjøre min op fatning mindre sand- synlig. En lignende bygningsmaade er endnu i brug ved flere baadtyper, f. eks. i Nordfjord. Den minder ogsaa om skibet fra Gunnars- haug, hvor aarehullerne var anbragt paa en noget tilsvarende maade.') Et usikkert punkt er det dog, hvor- ledes skvætbordet har været forbundet med de andre bordgange. Spanterne rak ikke op over 7de bord, og kan saaledes ikke have fastholdt det; paa den anden side kan det ikke udelukkende have været fæstet med nag- lerne i den nederste kant. Der fandtes imid- lertid tre steder indvendig paa styrbord side rester af paanaglede ekestykker, som mulig har ha^i; denne bestemmelse. De gik tvers over 7de bord og halvveis ned paa 6te, men var ingensteds fuldstændige oventil. Paa ski- bet fra Gunnarshaug er ogsaa skvætbordet fæstet ved særlige træstykker, der gaar ned over den øverste rælingsplanke. Mellem bordgangen var til tætning ind- lagt en streng af spundet fæhaar ligesom paa flere andre af de fartøier, som kjendes fra vikingetiden (se Nicolaysen: Langskibet fra Gokstad side 55, Bergens Mus. Aarb. 1901, nr. 12 side 13). Paa samme maade var der indlagt en tætning et par steder, hvor en planke var skjødt. Skjøden var forøvrigt ^) A. Lorange: Storhaugen paa Karmøen, nyt skibsfand. Bergens Mus. Aarsberetn. 1887, pl. III, fig. 1 og 2. Tegningen er forsaavidt misvisende, som aare- hullerne i virkeligheden er skaaret helt ned i kant med den øverste tykke ræ Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly res
Size: 868px × 2879px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, booksubjectscience, bookyear1892
