. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 1(3 2. Vedplanternes Livsformer straks over Jorden udgaar flere kraftige og omtrent lige mægtige Skud (f. Ex. Fig. 9, 10. 11). I Almindelighed er Flerstammethed formodentlig fremkommet ved ydre Indvirkninger, saasom derved, at Hovedaksen er gaaet tabt tæt over Jorden (ved Omhugning, Bid af Dyr eller paa anden Vis). Stødskud af stævnede Træer kan saaledes vokse op og danne flerstammede Træer (Rod-Æl, Pil (Salix caprea), Ask (Fig. 9), Asp). Flerstammethed kan ogsaa være »falsk«, idet flere Frø af samme Art er blevne saaede tæt sammen, maa- ske derve
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 1(3 2. Vedplanternes Livsformer straks over Jorden udgaar flere kraftige og omtrent lige mægtige Skud (f. Ex. Fig. 9, 10. 11). I Almindelighed er Flerstammethed formodentlig fremkommet ved ydre Indvirkninger, saasom derved, at Hovedaksen er gaaet tabt tæt over Jorden (ved Omhugning, Bid af Dyr eller paa anden Vis). Stødskud af stævnede Træer kan saaledes vokse op og danne flerstammede Træer (Rod-Æl, Pil (Salix caprea), Ask (Fig. 9), Asp). Flerstammethed kan ogsaa være »falsk«, idet flere Frø af samme Art er blevne saaede tæt sammen, maa- ske derved, at Mus, Egern eller an- dre Dyr har nedgravet dem til se- nere Brug, og Kimplanterne er voksede op i Klynge og voksede sammen. Hvorledes den mange- stammede Røn (Fig. 11) eller den 3-stammede Birk (Fig. 11) eller den 5-stammede (Fig. 10) er opstaaede, kan næppe afgøres med Sikkerhed paa dette Alderstrin. Til de normalt flerstammede hører den Type af Bjærgfyr, der næsten er den eneste her i Landet fore- kommende, som har flere ved Grun- den buekrummede Stammer med om- trent lige Mægtighed udgaaende fra Jorden eller straks over Jorden. Det sidste er vist det normale, men oftest plantes Bjærgfyr saa dybt, at de nederste Grene dækkes af Jord, og ofte kommer Sandflugt, Naalefald og tilblæst Muld og skju- ler endnu mere af Stammerne i Jorden. Bjærgfyr er saaledes »bu- sket« i alt Fald i sin Ungdom; som ældre har den ofte færre Stam- mer. Flere Steder paa Sydeuropas høje Bjærge, f. Ex. Alperne, er Bjærgfyrren paa Bjærgenes lavere Trin et højstammet Træ, men i en Højde af 1500—2500 m bliver den »en nedliggende, udstrakt Busk«; »Bjærgfyrren«, siger Schröter, »viser i sin Vækst alle Overgange fra den højstammede Træform til den lave, mangegrenede Busk med paa Jorden liggende Grene«. Med Willkomm kan man for øvrigt dele Træerne i Størrelsesklasser : Store (arbores excelsæ) eller Høj træer (20—50 m og derover); Mellemstore (a. médi
Size: 1271px × 1965px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
