. Til Jeneseis kilder; den Norske Sibirieskspeditions reise, 1914. jurter nær tilbyder gaver for at slippe ind i templet fiskerhytten nedenfor elv. Kanoen slippes ned langs fra Bei-kems øvre lø øvre ^dsom reisemaade. XII Fra Bei-kem mellem Utinski porog og Uiuk, Utinski porog. Landskab fra den østligste del af vSojot-steppen. Steppesojoter. I selskab hos Georgi Pawlowitsch Safianow, Tapsa. «Den hvide tsars by» under opførelse. Smaaskog langs Ulu-kem i den centrale del af Sojot-steppen. Vi kniber en gud i «aavaen». Landskab fra
. Til Jeneseis kilder; den Norske Sibirieskspeditions reise, 1914. jurter nær tilbyder gaver for at slippe ind i templet fiskerhytten nedenfor elv. Kanoen slippes ned langs fra Bei-kems øvre lø øvre ^dsom reisemaade. XII Fra Bei-kem mellem Utinski porog og Uiuk, Utinski porog. Landskab fra den østligste del af vSojot-steppen. Steppesojoter. I selskab hos Georgi Pawlowitsch Safianow, Tapsa. «Den hvide tsars by» under opførelse. Smaaskog langs Ulu-kem i den centrale del af Sojot-steppen. Vi kniber en gud i «aavaen». Landskab fra den centrale del af Sojot-steppen. Fra bredden af Ulu-kem. I Vorflaadeved Kemtschikbom med «Urjanchaiw-flagetpaatoppen. Nordover Jcnisei mod civilisationen. Gjennem Bolshoi porog. Vi nærmer os den sibiriske steppe. «Inorodets» ved et over Sojot-landet med ekspeditioncns over Sibirien. , Fig 112. » 113. » 114. )) 115. » 116. » 117. )) 118. )) 119. » 120. » 121. » 122. » 123. » 124. » 125. » ØHJAX OLSEX I. Sibirie-ekspeditionens tilblivelse. Det har allerede længe været bekjendt, at der paa flereomraader bestaar en nær forbindelse mellem den Skandi-naviske halvø og Sibirien. Den sibiriske dyre- og planteverden ligner meget voregen, og mange nye arter er bevislig i de senere aar ind-vandret østfra til os og er gaaet over til at blive stationærei landet. Der er grund til at antage, at denne indvandringhar foregaaet saa længe og i saa stor maalestok, at vor faunaog flora for en væsentlig del bør betragtes som grene afgamle asiatiske stammer. Denne nære forbindelse bestaar ogsaa paa det etnogra-fiske omraade. Fra urgammel tid af har lapperne haft fast tilhold paaden Skandinaviske halvø. Ogsaa om dem kan man medsikkerhed sige, at de er kommet østfra; men hvor de harsin egentlige hjemstavn, ved endnu ingen. De gamle lappiske sagn beretter om et folk — «tschu-derne» — som stadig foretog plyndrin
Size: 1266px × 1973px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1910, bookidtiljeneseisk, bookyear1915
