. Komedie paa Kronoborg . og sin Broder. Og snart efter vidste man Alt. NogleBaadsfolk og en af Tolderens Hjælperehavde om Aftenen seet en Kvinde gaa udpaa Skibsbroen; de havde hørt et Skrig ogseet hende forsvinde, men om hun selvhavde kastet sig ud eller var gleden ned,det vidste de ikke, og da de var ilet udpaa Broen, var der Intet at se, og Intet athøre — Strømmen havde taget hende. Iver Kramme græd som et Barn, Will 163 sad i graadløs Sorg. Og som i en Døsgled den hele Dag for ham, og han hørtekun halvt, hvad Iver Kramme om Aftenenfortalte, men saa Meget forstod han dog,at Christence vel i
. Komedie paa Kronoborg . og sin Broder. Og snart efter vidste man Alt. NogleBaadsfolk og en af Tolderens Hjælperehavde om Aftenen seet en Kvinde gaa udpaa Skibsbroen; de havde hørt et Skrig ogseet hende forsvinde, men om hun selvhavde kastet sig ud eller var gleden ned,det vidste de ikke, og da de var ilet udpaa Broen, var der Intet at se, og Intet athøre — Strømmen havde taget hende. Iver Kramme græd som et Barn, Will 163 sad i graadløs Sorg. Og som i en Døsgled den hele Dag for ham, og han hørtekun halvt, hvad Iver Kramme om Aftenenfortalte, men saa Meget forstod han dog,at Christence vel ikke turde begraves paaalmindelig Vis, men at det var bleven til-stedet, at hun maatte nedsættes i et Hjørneaf den gamle Klostergaard — den havdedog engang været viet Jord — eftersomder ikke var fuld Vished for, at hun medForsæt selv havde berøvet sig Livet. — „Og Bull? spurgte Will, bange forSvaret. „Han skal halshugges for Kronborg imor-gen, sagde Iver Kramme. „Gud værehans arme Sjæl naadig!. Will fik ved Daggry sagt Bull det sidste,bevægede Farvel, og Will stod en Timeefter i Afstand og saae ham blive fort tilRetterstedet. Han saae ham tage Hattenaf med den røde Heirefjer — den varknækket nu — og saae ham knæle vedBlokken, men da Hugget faldt, vendte hansig bort: han saae det ikke, han hørte det kun. Hjemme i Klostergaarden grov to Karleen Grav i det nordvestre Hjørne underden store Hyld. 165 Will saae dem fra Vinduet skovle densorte Jord op; muldne Ben og et skjørnet,gult Dødninghoved fulgte med — saadanvilde engang Bulls se ud. — Og hvem varnu det, som her maatte vige for Chri-stence? Var det maaske Dyveke, Konge-frillen, hvem hendes Elskovshandler førtei Døden, eller var det kun en af de gamleHvidebrødre? Her var Alle lige, og herskulde maaske engang igjen om mange Aaren ny Grav graves, og saa — den Tankekunde han ikke tænke til Ende. — Om Aftenen blev Christence Kramme bad en inderlig Bøn, Jens Tunbo sang m
Size: 2013px × 1242px
Photo credit: © Reading Room 2020 / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectshakespearewilliam15
