. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 149. Fig. 94. Føle- horn af For- mica rufa, Han og Arbej- der. (Fra Stitz 1939). cT: Hovedet er bredere end langt og smal- lere end Forkroppen. Kindbakkerne har som Re- gel kun Apicaltand. Skællet er bredere end hos Hunnen. Sort med gullige Ben og Genitalved- hæng. Skulpturen er kraftigere end hos Arbej- deren og Kroppen mattere. Den udstaaende Be- haaring er kort og tæt paa Hoved og Forkrop, sparsommere paa Øjne, Skæl og Bagkrop. Længde 9 — 11 mm. Dens Reder, Myretuerne, findes i Naale- skove, der ikke er alt for mørke, b
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 149. Fig. 94. Føle- horn af For- mica rufa, Han og Arbej- der. (Fra Stitz 1939). cT: Hovedet er bredere end langt og smal- lere end Forkroppen. Kindbakkerne har som Re- gel kun Apicaltand. Skællet er bredere end hos Hunnen. Sort med gullige Ben og Genitalved- hæng. Skulpturen er kraftigere end hos Arbej- deren og Kroppen mattere. Den udstaaende Be- haaring er kort og tæt paa Hoved og Forkrop, sparsommere paa Øjne, Skæl og Bagkrop. Længde 9 — 11 mm. Dens Reder, Myretuerne, findes i Naale- skove, der ikke er alt for mørke, bedst i Skov- bryn og i Lysninger, men man kan ogsaa finde dem i Løvskove, der ikke er alt for fugtige. Tuerne anlægges i Læ for Vinden og vendende mod Solen; de er hyppigst kegleformede, men ofte blot flade Høje. I en saadan Tue kan man skelne mellem Overbygningen (Kuplen) og den underjordiske Del; Overbygningen bestaar af søndergnavet Plantemateriale, Gran- og Fyrre- naale, smaa Græs- og Stængelstykker, Harpiks- stumper og Smaasten. I denne Del kan man skelne mellem et grovere Yderlag og et Inderlag, der bestaar af finere Materiale, der er kittet sammen med Jordpartikler; allerinderst er Materialet dog noget grovere og mere jordholdigt. Overbygningen gaar jævnt over i den underjordiske Del, der kan strække sig mere end en Meter ned i Jorden. Overbygningen kan blive meget stor, man har maalt helt op til 1,80 m i Højden og 18 m i Omkreds, men al- mindeligvis bliver de ikke nær saa store. Temperaturen er højs^ midt i Tuen, her er den om Sommeren gerne 23 — 29 ° C, der er Myrernes Optimumstemperatur og normale Yngletemperatur; om Vinteren er Redetemperaturen kun lidt højere end Omgivelserne, oftest omkring £° højere, dog falder Temperaturen kun undtagelses- vis under Frysepunktet. Fra Rederne udgaar der Veje, der bl. a. forbinder dem med de ofte talrige Døtrereder, men som ogsaa fører til de Træer, hvor Bladluskolonierne findes; Vejene kan være me
Size: 1070px × 2335px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
