. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 102 — jeg Poly gala vulgaris (i Mængde), Fragaria vesca, Brachypodium sil- vaticum, Hieracium pilosella og Carex glauca. Trifolium striatum er hyppig, og ved Vældene tillige Pinguicula vulgaris og især Equi- setum maximum, der aldrig savnes ved Væld i hele Vejlepartiet. Hvor Vældene siver ud paa Midten af Skrænten, dannes der under dem — paa den skraa Brinkfod — en ejendommelig Equi- setum arverne- eller fluviatilis-Facies, hvori ofte findes Juncus glau- cus. Saadanne Equisetum-Facies er hyppige ved Nørre Strand, navnlig paa Græsbrinken. Den bar
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 102 — jeg Poly gala vulgaris (i Mængde), Fragaria vesca, Brachypodium sil- vaticum, Hieracium pilosella og Carex glauca. Trifolium striatum er hyppig, og ved Vældene tillige Pinguicula vulgaris og især Equi- setum maximum, der aldrig savnes ved Væld i hele Vejlepartiet. Hvor Vældene siver ud paa Midten af Skrænten, dannes der under dem — paa den skraa Brinkfod — en ejendommelig Equi- setum arverne- eller fluviatilis-Facies, hvori ofte findes Juncus glau- cus. Saadanne Equisetum-Facies er hyppige ved Nørre Strand, navnlig paa Græsbrinken. Den bare Lerbrink faar lige saa ofte Equisetum maximum-Facies, dog kun i Vejleegnen. Fælles for alle disse sure Skrænter er altid Mængder af Carex glauca og lidt Carex hirta. Den tørre Grusbrinks egentlige Karakterplante er paa de fleste Steder i Distriktet Poa compressa, og den kan her opnaa en Frodighed og Størrelse, som forbavser. Skrænter under Fakkegrav, og især under Uldrup havde den ganske særpræget og givet et ejendommeligt uldent Udseende. Undertiden kan Strandengens Planter vandre højt op paa Brinken, saaledes har jeg fundet en Plantago coronopus-F&cies paa Sydsiden af Endelave, men ganske vist paa en af Bølgerne bestænket Grusbrink. (Se Endelave-Afsnittet, Side 132). Stranden ved Juelsminde. I det foregaaende er Juelsminde Strand ofte nævnt som rummende flere af de saakaldte sjældne Planter. Da Lokaliteten forekommer mig at være ret ualmindelig for Jyllands Østkyst, hidsætter jeg her en skematisk Profilgennemskæring vinkelret paa Vandlinien. Tal- lene angiver da de forskellige Plantesamfund eller Bæltedannelser. — En Landevej deler Terrænet paa langs og giver Anledning til, at Engene ind mod Land bliver Blandingsenge eller helt Ferskvandsenge, idet den virker som en Dæmning mod opstigende Havvand og forsinker Afløbet af fersk Vand. Terrænet er gammel Havbund med Vold (2), Evedannelse (4), Fælled (5) og Strandeng (6). Som Regel l
Size: 3775px × 662px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
