Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . gjennem karstrengene. Det gir sig i almindelighet kuntilkjende søm enkelte spredte, omtrent parallele, tangentiale, ^tyndetvervægger hist og her i øvergangszønen mellem leptom og hadrom-delen. Paa litt tykkere snit vil man allerede ved en meget svakforstørrelse kunne bemerke dette kambium søm en lysere zone deradskiller karstrengenes blotbast og veddel. Interfascikulært kam-bium dannes dog aldrig. Ved det fascikulære kambiums delingerblir marvstraalene strukket i radial retning for at kunne holde skridtmed karstrengenes volumførokelse. Fig
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . gjennem karstrengene. Det gir sig i almindelighet kuntilkjende søm enkelte spredte, omtrent parallele, tangentiale, ^tyndetvervægger hist og her i øvergangszønen mellem leptom og hadrom-delen. Paa litt tykkere snit vil man allerede ved en meget svakforstørrelse kunne bemerke dette kambium søm en lysere zone deradskiller karstrengenes blotbast og veddel. Interfascikulært kam-bium dannes dog aldrig. Ved det fascikulære kambiums delingerblir marvstraalene strukket i radial retning for at kunne holde skridtmed karstrengenes volumførokelse. Fig. 7 viser et tversnit av enkarstreng fra en ung blomstrende stængel. Inderst i veddelen vilman kunne iagtta vasalprimanerne; de er trange spiralkar medmeget steile vindinger og er tildels sammentrykt av det omliggende 12 HENRIK PRINTZ [1922 væv. De yngre kar har gjerne et videre lumen og tættere vægger er sterkt fortykket og fortræet. De oploses ikke vedbehandling med kone. svovlsyre og f arves gullig med chlorzinkjod. Fig. 7. Tversnit av karstreng i en ung overjordisk stængel. (^es/i). og smukt rod med phloroglucin-saltsyre. Paa mikrotomsnit hardobbeltfarvning med Delafields håmatoxylin og melhylgrønt ialmindelighet git smukke resultater. Med de nævnte reagenser og Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 13 farvestoffer faar ofte vasalprimanerne en litt anden farvenuanceend de sekundære kar, og disse er derfor let at adskille. I karstren-genes ytterste del forekommer cibralprinianer der ofte kan væremer eller mindre sammentrykte, og tildels ha brunlige vægger. Vedbehandling med vanlig oplosning av ferrichlorid faaes i demhyppig morkeblaa eller gronlige utfældninger som tegn paa at deindeholder garvestof. Disse cellers indre kan ofte være helt opfyldtmed brunlig garvestof, saadan at karstrengene undertiden er omgitav en hel garvestofskede. Kambiet utfolder imidlertid sjelden nogenlivligere virksomhet, og de sekundært dannede dele
Size: 1453px × 1720px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthorkongeligenorskevi, bookcentury1700, booksubjectscience
