. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 174 — indad mod Stænglen. Mellem Bladfod og -plade findes en Ind- snøring, et Led : nedenfor ses to smaa brune Kutikularvorter. Naar Bladene fældes, bliver Bladfod og Akselblade tilbage, medens Blad- pladen efterlader et tydeligt Ar. De blivende Bladfødder danner Grenenes Knuder, som bevares i det mindste til næste Aar, men paa ældre Grene efterhaanden falder bort. I Forbindelse med den ejendommelige Bygning af Bladets Basis hos G. pilosa staar en Beskyttelse af Knopperne, som svarer til den, vi i Følge Under- søgelse af Feist (12) kender f. Eks


. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 174 — indad mod Stænglen. Mellem Bladfod og -plade findes en Ind- snøring, et Led : nedenfor ses to smaa brune Kutikularvorter. Naar Bladene fældes, bliver Bladfod og Akselblade tilbage, medens Blad- pladen efterlader et tydeligt Ar. De blivende Bladfødder danner Grenenes Knuder, som bevares i det mindste til næste Aar, men paa ældre Grene efterhaanden falder bort. I Forbindelse med den ejendommelige Bygning af Bladets Basis hos G. pilosa staar en Beskyttelse af Knopperne, som svarer til den, vi i Følge Under- søgelse af Feist (12) kender f. Eks. hos Robinia Pseudacacia. Bladfoden danner et ypperligt Dække for de Knopper, der i den følgende Vækstperiode udvikler sig til Sideskud1); Endeknoppen derimod beskyttes af de smaa og tæt siddende, stærkt haarede Blade. Fig. 7, 2—4 viser, hvorledes Knoppen helt omsluttes af den indvendig haarede Hule, over hvilken Akselbladene danner Tag, medens Mellemrummet mellem dem er lukket af Haar. Bladenes Overhud er udadtil for- tykket, ens paa begge Sider, men paa Under- (Yder)-Siden beskyttet af en rig Haarklædning. Spalteaabninger findes paa begge Sider, flest dog paa Over- siden ; de er en Smule indsænkede under Overfladens Niveau. Slimceller er tal- rige. I Overensstemmelse med Bladenes Orientering i Forh. t. Aksen er Grøn- vævet isolateralt bygget (se Fig. 8). Der findes smukt udviklede Karstrængskeder. De ovenfor omtalte „Skyggeblade" er ogsaa i anatomisk Henseende ikke lidt forskellige fra „Solbladene"; Isolateraliteten er svagere udviklet, Overhudens Ydervægge mindre fortykkede Fig. 8. Genista pilosa. Del af Tværsnit af Bladet. Ca. 150:1. Genista germanica. Heller ikke G. germanica har nogen „atlantisk" Udbredelse; den synes at forekomme over Størstedelen af Europa. I Norge mangler den, men den gaar i Sverige op i Dalarne og findes des- uden i Halland og Skaane, overalt dog sjælden. Ogsaa i Danmark hører den som bekendt ti


Size: 1529px × 1634px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants