. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. maar at sige os. Baade Kærne og Urstof er lige vigtige for Livsvirksomheden. Det er ved talrige Forsøg godtgjort, at de hver for sig ikke kan bestaa; den ene forudsætter den anden. Kærnen er navnlig vigtig for Ernærings- og Afsondringsvirksom- heden, for Stofskiftet i det hele taget. Bevægeligheden og Op- tagelsen af Næring synes at paahvile Fig. 110. Et encellet, fritlevende Dyr (Amøbe\ som deler sig i to ved en Ind- snøring paa Midten lefter Schaud i nn). Meget stærk Forstørrelse. I hver Celle er der mindst én Kærne. Denn
. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. maar at sige os. Baade Kærne og Urstof er lige vigtige for Livsvirksomheden. Det er ved talrige Forsøg godtgjort, at de hver for sig ikke kan bestaa; den ene forudsætter den anden. Kærnen er navnlig vigtig for Ernærings- og Afsondringsvirksom- heden, for Stofskiftet i det hele taget. Bevægeligheden og Op- tagelsen af Næring synes at paahvile Fig. 110. Et encellet, fritlevende Dyr (Amøbe\ som deler sig i to ved en Ind- snøring paa Midten lefter Schaud i nn). Meget stærk Forstørrelse. I hver Celle er der mindst én Kærne. Denne er omgivet af en meget fin Hinde, men kan sjælden ses uden at man tilsætter visse Farvestoffer. Cellens forskellige Bestanddele tiltrækker nemlig disse i ulige Grad, idet Urstoffet næsten ikke paavirkes deraf, medens en Del af Kærnen, det saakaldte Kromatin, farves me- get stærkt, og det kunde derfor maaske paa Dansk kaldes Farve- bindt. Denne vigtige Del af Kærnen bestaar af fosforholdige Ægge- hvideforbindelser, Nuklein. Urstoffet (protoplasma) er en formet Masse; det har ofte en traadet, kornet eller skumagtig Struktur og dets kemiske Sammensætning er yderst indviklet. Under visse Forhold optræder der en mærkelig Dannelse i Cellen, nemlig de saakaldte Centrosomer eller Kraftcentrer. De viser sig som smaa Punkter omgivet af et lysere Lag. Cellen kan formere sig ved direkte Deling, idet baade Kærne og Urstof spaltes ved en Indsnøring paa Midten. Kærnen an- tager først en langagtig Form, der strækker sig mere og mere, saaledes at det midterste Parti bliver tyndere og tyndere, indtil det tilsidst brister. De derved opstaaede to Kærner fjærner sig endnu mere fra hinanden, og Urstoffet deler sig dernæst ogsaa ved en Ringfure gennem Midtlinjen. Den almindeligste og vigtigste Formeringsmaade er dog den indirekte Kærnedeling (Mitose eller Karyokinese). Den fore- gaar saaledes, som Fig. 111 viser. Først deler Kraftcentret sig i. Please note that the
Size: 2723px × 918px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectbirds, bookyear1907
