Meddelelser om Grønland . d ikke kan være meget betydelig. Fotografierne vise Is-fjældene og Isbræen. Paa Fotografierne synes Højden at væreganske ens ; men det bliver jo kun et Jugement. I Dr. Steen s trup s Afhandling: «Hvorledes dannes destore Isfjælde?» gives der en sammenhængende Fremstilling af 25 de forskellige Iagttagelser og Meninger vedrørende IsbræensKalvning. Der kan næppe være Tvivl om, at Steenstrup, somfremfor nogen har Kendskab til de grønlandske Gletschere, harRet i, at Isfjældene aldrig rage op over Isbræen — bortseetfra Spidser og Toppe paa kæntrede Isbjærge. Men det er joku
Meddelelser om Grønland . d ikke kan være meget betydelig. Fotografierne vise Is-fjældene og Isbræen. Paa Fotografierne synes Højden at væreganske ens ; men det bliver jo kun et Jugement. I Dr. Steen s trup s Afhandling: «Hvorledes dannes destore Isfjælde?» gives der en sammenhængende Fremstilling af 25 de forskellige Iagttagelser og Meninger vedrørende IsbræensKalvning. Der kan næppe være Tvivl om, at Steenstrup, somfremfor nogen har Kendskab til de grønlandske Gletschere, harRet i, at Isfjældene aldrig rage op over Isbræen — bortseetfra Spidser og Toppe paa kæntrede Isbjærge. Men det er jokun et andet Udtryk for, at Enden af Gletscherne flyder paaFjorden. Den af Rink hævdede Anskuelse, at Isen som enPlade glider skraat ned i Fjorden, og at den derved fremkaldtestærke Opdrift skulde foraarsage Kalvningen, er næppe overens-stemmende med Gletschermassens fysiske Egenskaber. Man kan nemlig ikke tænke sig, med det Kendskab vi nuhave til Isens fysiske Egenskaber, at Isen som en Plade skydes. Fig. 1. ned i Fjorden. Saa snart nemlig Gletscheren kommer saa langtud i Fjorden, at Opdriften kan begynde at gøre sig gældende,vil Isen paa Undersiden paa Grund af Strækningen slaa Revner,og det yderste Stykke vil rette sig op saaledes, at det flyderfuldstændig paa Fjorden. Hvis der i Fjorden er pakket medKalvis, og hvis Fjorden er snæver, kiles Stykket fast saaledes,at det ikke brydes af. De dannede Spalter paa Undersiden vilatter delvis lukkes (se Fig. 1). Man kunde gøre den Bemærkning, at i saa Fald maatteman kunne se, at de Revner, der findes paa Gletscheren, blevmindre; men nogen Forskel vil man selvfølgelig ikke kunne se,naar Forholdet er som ved Jakobshavn, hvor Gletscheren i selve 26 Fjorden kun danner en Vinkel, der er betydeligt mindre end1°, med Horisontalplanen. Denne Opadbøjning vil for denederste Lags Vedkommende bevirke en Strækning; for Stræk-ning er Gletscherisen sprød, der dannes en Spalte, og vedIsens Bevægelse vil denne Spa
Size: 2062px × 1212px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1870, booksubjectgeology, booksubjects
