Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . — næstenaldrig i nøterne. Eksempelvis kan jeg selv anføre, at jeg i denstore mængde notkast jeg om sommeren har foretat med en fin-masket not, kun har faat 3 aarsyngel av lagesild, mens jeg gjen-tagne ganger liar faat hele stimer av aars^aigel av sik. Disse tofiskearter viser altsaa i Mjøsen en meget utpræget forskjel medhensyn til opholdssteder om sommeren, og dette gjælder for alleutviklingstrin. Likesom i mange andre lagesildsjøer baade i vort land og iutlandet varierer Mjøsens lagesild med hensyn til størrelse ogogsaa med hensyn til hu
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . — næstenaldrig i nøterne. Eksempelvis kan jeg selv anføre, at jeg i denstore mængde notkast jeg om sommeren har foretat med en fin-masket not, kun har faat 3 aarsyngel av lagesild, mens jeg gjen-tagne ganger liar faat hele stimer av aars^aigel av sik. Disse tofiskearter viser altsaa i Mjøsen en meget utpræget forskjel medhensyn til opholdssteder om sommeren, og dette gjælder for alleutviklingstrin. Likesom i mange andre lagesildsjøer baade i vort land og iutlandet varierer Mjøsens lagesild med hensyn til størrelse ogogsaa med hensyn til huld (vegt) ikke ubetydelig i de forskjel-lige aar. Længden av den lagesild og sp^cielt av den gyte-færdige fisk som fanges i Mjøsen har jeg fundet pleier Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 19 I variere mellem 15 og 23 cm. Yderst sjelden fiskes nogen over23 længde, og sjelden nogen gytefærdig som er mindre end15 cm. Som regel synes lagesilden i Mjøsen ikke at bli gyte-færdig før den har naadd en længde av 16—17 cm. Nu og da. Fig. 2. Størrelses- og vegtskurver for lagesild f. i , oktober 1904 faar fiskerne om høsten smaa partier endnu ikke gytefærdigeca. 13—16,5 cm. lange fisker, som de kalder »smaasild« (se fig. 4,Iste rubrik). Større kvanta av denne litet matnyttige størrelse 20 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 fiskes vislnok aldrig, baade fordi den ikke følger gytefiskene paaderes vandringer i nogen større mængde og fordi disse sterile fiskerer saa smaa at hovedmængden av dem gaar gjennem de almin-delig brukelige lagesildnøter, likesom de heller ikke sitter paade i Mjøsen mindste brukelige sættegarn. I de Heste aar fanges der en større mængde lagesild av læng-derne 17—21 cm. (se lig. 4) og allerflest omkr. 18 længde. Ienkelte aar med smaafalden fisk faaes dog mest 16—18 cm., iandre, naar fisken er særlig stor, mest 19—22 cm., sjeldnere indtil23 cm. store fisker. Som regel synes gjennemsnitslængden avden
Size: 1651px × 1514px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1, bookidskrifterdetkonge1916kong, booksubjectscience
