Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske . er ensfarvet grå, beklædt med fine hår. Endorsal, lancetformet hjertestribe er undertiden synlig. Forre-ste og bageste spindevorter har samme gulbrune farve sombenene. Epigynet som fig. 78. (J: Kroppen c. 8,6 mm lang, carapace c. 3 mm bred. Han-nens farve og øjestilling som hunnens; men de noget fremad-rettede mandibler er længere, dobbelt så lange som bredeved basis. Den distale tand på forreste klofurerand er storog rettet skråt udad mod mandiblens spids. De to andretænder er små, sidder tæt sammen og temmelig langt fra d
Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske . er ensfarvet grå, beklædt med fine hår. Endorsal, lancetformet hjertestribe er undertiden synlig. Forre-ste og bageste spindevorter har samme gulbrune farve sombenene. Epigynet som fig. 78. (J: Kroppen c. 8,6 mm lang, carapace c. 3 mm bred. Han-nens farve og øjestilling som hunnens; men de noget fremad-rettede mandibler er længere, dobbelt så lange som bredeved basis. Den distale tand på forreste klofurerand er storog rettet skråt udad mod mandiblens spids. De to andretænder er små, sidder tæt sammen og temmelig langt fra denapicale tand. 90 Palperne er lange og slanke (fig. 5 A og B). Tibia er, nården ydre apophyse regnes med, lige så lang som cymbium,der er næsten dobbelt så lang som bulben. Ventralt på cym-biums apicale del er der 3 torne (fig. 5 B). Tibialapophysener rettet skråt fremad. Tændernes stilling og størrelse afviger undertiden fra dentypiske form, og man har på dette grundlag opstillet flereracer el. varieteter (var. bidens Simon, cupreus Blackwall,. 0,5 78. Drassodes lapidosus $: Epigynet. macer Thorell og signatus Walckenaer); men da det kuner hannerne, der kan bestemmes ved hjælp af disse karakte-rer, og da varieteterne ikke optræder som geografiske racereller som økologiske varieteter, må de betragtes som individu-elle varianter, der ikke har nogen berettigelse i systematiskhenseende. Her i landet er D. lapidosus meget almindelig. At denikke kendes fra Lolland-Falster og Fyn skyldes sikkert mang-lende indsamling. Den er fundet talrigt på Bornholm, Chri-stiansø, Møen, Sjælland og i hele Jylland samt på Læsø.Voksne synes at kunne forekomme til alle årstider, og den harlignende biotoper som de øvrige Gnaphosider. 2. D. pubescens (Thorell 1856). (Drassus pubescens + D. villosus Sørensen 1904 p. 269; Niel-sen 1928 p. 215; Brændegård 1928 p. 681; Drassodes pubes-cens Locket & Millidge 1951 p. 101, fig. 51, 52.) $: Kroppen c. 7,7 mm lang, c
Size: 1919px × 1302px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanmarksfaun, bookyear1907
