. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 40 den sydlige Halvkugle og i Troperne, navnlig i Mellem- og Sydamerika. Hos os 1 Art, der indtil videre maa henfores til denne Slægt, som den stemmer overens med i alle Slægts- karaktererne, Tidligere henregnedes den ofte til Slægten Hydro- bia Hartmann, der hos os kun kendes fra Salt- og Brakvand. 1. P. jenkinsi (Smith) (= crystallinus Pfeiffer?). (Fig. 19). Dyret blaagraat paa Ryg og Hoved, lysere paa Siderne og næsten hvid paa Foden. Skallen tilspidset kegleformet, med ca. 6 hvælvede Vindin- ger, der undertiden, men na
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 40 den sydlige Halvkugle og i Troperne, navnlig i Mellem- og Sydamerika. Hos os 1 Art, der indtil videre maa henfores til denne Slægt, som den stemmer overens med i alle Slægts- karaktererne, Tidligere henregnedes den ofte til Slægten Hydro- bia Hartmann, der hos os kun kendes fra Salt- og Brakvand. 1. P. jenkinsi (Smith) (= crystallinus Pfeiffer?). (Fig. 19). Dyret blaagraat paa Ryg og Hoved, lysere paa Siderne og næsten hvid paa Foden. Skallen tilspidset kegleformet, med ca. 6 hvælvede Vindin- ger, der undertiden, men navnlig hos Dyr i Brakvand, har en borstebærende Skulder- kant. Sommen dyb. Vindingerne tiltager betydeligt i Størrelse ned mod Mundin- gen, der er oval, hojere end bred, og har en sammenhængende, undertiden fri Rand, der er noget fortykket og som Regel er mørkere end den ovrige Del af Skallen. En Navle findes ikke. Skallen oftest lyst horn- farvet, men er som Regel dækket af en mørk, næsten sort Belægning. H. 4—5 mm, Br. 2,5—3 mm. Denne Art kan minde noget om en lille Lymnaea trunca- tula, som den imidlertid let vil kunne kendes fra paa den sammenhængende Mundrand og paa Laaget; muligvis kan den ogsaa forvexles med Bithynia leachii, som imidlertid er større, har Navle og et koncentrisk Fig. 19. Potamo- pyrgus jenkinsi. 5 X. P. jenkinsi formerer sig vistnok overvejende partheno- genetisk, men nyere Undersøgelser har dog vist, at den under- tiden er protandrisk Hermaphrodit; endvidere er den levende- fodende. Den findes især i Brakvand paa indtil 13 "/qq Salt og er paa saadanne Steder i mange af vore Fjorde meget almin- delig; men desuden er den i de allersidste Aar fundet i rent Ferskvand i Jylland (Egaa og Binderup Aa og nogle Steder i Vestjylland). Den har i mange Aar været kendt fra Sankel- marksoen lige syd for den dansk-tyske Grænse. Udenfor Dan- mark kendes den fra Ferskvand i England, Irland, Holland, Belgien, Nordtyskland, Sverige og Ra
Size: 1208px × 2069px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
