Meddelelser om Grønland . ssig Bræ en Port i dens Midte havde Elven banet sig Basaltgangen voksede Salix glauca i elegante Espaliers,og mellem den var der en frodig Vegetation af Cerastiumalpinum (se Fig. 6). Paa Muren trivedes forskellige Klippe-planter, bl. a. noteredes en afvigende tueformet, kraftig Varietetaf Bægerbregnen (Cystopteris fragilis). Ogsaa afLikener varder en Del, den smukkeste var Thamnolia vermicidaris hvisrene hvide Løv stak op mellem Mostuerne paa de smaa Klippe-afsatser. Den ^/8 rejste vi videre, besaa et Kulbrud ved Igdlokun-guak og kom om Efter
Meddelelser om Grønland . ssig Bræ en Port i dens Midte havde Elven banet sig Basaltgangen voksede Salix glauca i elegante Espaliers,og mellem den var der en frodig Vegetation af Cerastiumalpinum (se Fig. 6). Paa Muren trivedes forskellige Klippe-planter, bl. a. noteredes en afvigende tueformet, kraftig Varietetaf Bægerbregnen (Cystopteris fragilis). Ogsaa afLikener varder en Del, den smukkeste var Thamnolia vermicidaris hvisrene hvide Løv stak op mellem Mostuerne paa de smaa Klippe-afsatser. Den ^/8 rejste vi videre, besaa et Kulbrud ved Igdlokun-guak og kom om Eftermiddagen til Ujaragsugsuk. 153 Kvandal bag TJjaragsugsuk. Indenfor Højlandet bag Ujaragsugsuk ligger der en Dal,som fra Arilds Tid har været Grønlænderne bekendt som Kva-nens (Archangelica officinalis) nordligste Voksested. Ikke alenegaar Beboerne herfra jævnligt derind, men der fortælles ogsaa,at før disse Egne blev varigt beboede, rejste der Karavanerhelt oppe fra Nugsuak-Halvø her ned for at hente den yndede. Fig. 6. Espalierpil voksende opad Basaltgangen i Narsak-Dal. Mellemden Cerastium alpinum. 2. VIII, 1898. {Salix glauca en forme despalier sur le filon basaltique de la valléede Narsak. En outre Cerastium alpinum.) Lækkerbidsken. Og dog er del, rent bortset fra Rejsen, ingenlet Sag at komme derind (se Beskrivelsen i det følgende), ogman maa uvilkaarligt undres over, at en saa tilsyneladende nær-liggende Tanke som at udsaa Frø eller flytte levedygtige Plantertil lettere tilgængelige Egne — thi der er utvivlsomt mangeSteder paa Kysten af Vajgat, hvor Kvanen brillant vilde kunne 164 trives — ligger dette Jæger og Nomadefolk saa fjærn, at denendnu den Dag i Dag ikke er opstaaet hos nogen af dem, trodsden stærke Berøring med Evropæere og trods personligt Kend-skab til Evropæernes Haveanlæg. Denne Dal havde paa Grund af sin vanskelig tilgængeligeBeliggenhed aldrig været besøgt af nogen Evropæer^). Dels for
Size: 1773px × 1410px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1870, booksubjectgeology, booksubjects
