. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 36 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter saa kan overskygge dennes spæde og omtaalelige Blade, lige naar de er komne ud af Knoppen. Dertil kommer Menneskets Indgriben dels ved Udgrøftning i Skoven, hvorved Bunden bliver mindre fugtig og mere passende for Bogen, dels ved Udhugning af de til vist Brug særlig værdifulde Ege (i tidligere Aarhundreder især til Skibsbygning). Vildt og Husdyr foretrækker ogsaa at æde Eg fremfor Bog, og tid- at det er Kaarene (Klima, navnlig stærk Blæst og Frost, samt Jord- bundens Magerhed og Tørhed), der har hindret


. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 36 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter saa kan overskygge dennes spæde og omtaalelige Blade, lige naar de er komne ud af Knoppen. Dertil kommer Menneskets Indgriben dels ved Udgrøftning i Skoven, hvorved Bunden bliver mindre fugtig og mere passende for Bogen, dels ved Udhugning af de til vist Brug særlig værdifulde Ege (i tidligere Aarhundreder især til Skibsbygning). Vildt og Husdyr foretrækker ogsaa at æde Eg fremfor Bog, og tid- at det er Kaarene (Klima, navnlig stærk Blæst og Frost, samt Jord- bundens Magerhed og Tørhed), der har hindret dens Indvandring; men at de i og for sig ikke udelukker den fra Vestjylland, ser man af de Plantager, som er anlagt ved enkelte Byer, f. Ex. Ribe, Hjør- ring og Skagen. Hvad Bornholm angaar, har formodentlig Østersøen hindret dens Indvandring; thi at Kaarene her ikke udelukker den, ses af, at god Bøgeskov i det sidste Aarhundrede er frembragt der ved Kultur. Ved Rømersdal findes en nu o. 100-aarig Bøgeskov med Vedbend, Vedvindel o. a.; i 1899 maaltes en Bøg, som var 0,47 m i Tværmaal1. At Bøgen kan opnaa en betydelig Størrelse dér, ses af de to mægtige Træer, der findes ved Melsted, s. f. Gudhjem ; de er utvivlsomt plan- tede og maa være over et Par Hundrede Aar gamle. Den ene er. ligere lod Bonden sine Heste og Køer græsse i Skovene i stor Mængde. Den endnu forholdsvis rigelige Egeskov paa lollandske, fladgrundede Lerjorder og de for- holdsvis talrige Egekrat i Vest- jylland kan tyde paa, at Bøgen paa disse to Lokaliteter ikke eller kun vanskelig har kunnet for- trænge Egen. Paa fugtig, leret Bund under Eg har Bøgen nem- lig kun ringe Evne til at formere sig, og paa Jyllands Sandbund har den tidlig dannet Mor og derved slaaet Bom for sin egen videre Frem trængen. Endnu træffes mange Ege spredte omkring i Bøgeskov baade paa Øerne og i Jylland. Fig. 24. En af de store Bøge ved Melsted paa Bornholms Østkyst. (C. V. Prytz.) Bøgen mangler dels


Size: 1347px × 1855px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants