. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 31. Naaleskov i Danmark 573 sagen, og alt det meget, der er skrevet om Plantagernes Rentabilitet og Mulighed for Selvforyngelse m. m., skal ikke omtales her. Der kan henvises til »Hedeselskabets Tidsskrift« og den megen anden, spredte Literatur (se Tidsskr. f. Skovvæsen. Se ogsaa foran S. 1, 58). Alle vore Naaletræer er stedsegrønne undtagen Lærken (samt Sumpcypres og Ginkgo); de er skikkede til Aaret rundt at benytte hvert gunstigt Øjeblik til Assimilation. Livets Omskiftelser i Harmoni med Aarets skiftende Kaar er mindre tydelige hos dem end hos
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 31. Naaleskov i Danmark 573 sagen, og alt det meget, der er skrevet om Plantagernes Rentabilitet og Mulighed for Selvforyngelse m. m., skal ikke omtales her. Der kan henvises til »Hedeselskabets Tidsskrift« og den megen anden, spredte Literatur (se Tidsskr. f. Skovvæsen. Se ogsaa foran S. 1, 58). Alle vore Naaletræer er stedsegrønne undtagen Lærken (samt Sumpcypres og Ginkgo); de er skikkede til Aaret rundt at benytte hvert gunstigt Øjeblik til Assimilation. Livets Omskiftelser i Harmoni med Aarets skiftende Kaar er mindre tydelige hos dem end hos de løvfældende Træer; der kommer et Præg af Livløshed under længere. Fig. 267. Klosterlunds Mose „Skallemund" (nær Engesvang, Midtjylland). Udgravning af Fyrrestubbe. Aug. 1910. (Docent Stamm). Tid af Aaret end hos Løvskoven. Der er ikke det Mylr af Blomster som i Løvskoven, og der er derfor heller ikke en saadan Omskiftelse i Bundvegetationen som hos Løvskoven, men en langt større og træt- tende Ensformethed Aaret rundt, selv om Bunden dækkes af vidt- strakte grønne Mostæpper eller stedsegrønne Dværgbuske. Naaletræerne er gennemgaaende — med visse Undtagelser, f. Ex. Skovfyrren, — mere haardføre end Løvtræerne og tillige mere nøj- somme; de kan bedre vokse paa tør og mager Sand- og Grusjord end de fleste Løvtræer. De vokser ogsaa lettere paa sur Morbund end Løvtræerne og bliver ved disse Egenskaber i Stand til i flere Til- fælde at fortrænge disse, just ikke umiddelbart, men middelbart, hvad navnlig P. E. Müller har hævdet. De varierer meget efter Kaarene og af andre Aarsager; en Mængde Racer og Smaaformer synes let at opstaa. Mest paafaldende. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original Botaniske forening i København. København : H. Hagerups Forlag
Size: 1891px × 1321px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
