Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . hvor man har arbeidet;men man tør maaske nære haab om at finde bedre forekomsteri nærheden. Stedet er en liden fjeldrab, som stikker op i en slaattemark,og man har mineret ned omtrent 1 meter. Bergarten ser 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 13 kvartsitisk ud, den er haard, lys, graaliggren (den grenligefarve sikkerlig fremkaldt ved epidotisering). Den indeholdernyrer af en med lidt kalkspat opblandet hvid kvarts, og deriligger asbesten. Denne optræder i aarer, som har en tykkelseaf indtil et par cm. og mest gaar paa grænsen mel
Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . hvor man har arbeidet;men man tør maaske nære haab om at finde bedre forekomsteri nærheden. Stedet er en liden fjeldrab, som stikker op i en slaattemark,og man har mineret ned omtrent 1 meter. Bergarten ser 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 13 kvartsitisk ud, den er haard, lys, graaliggren (den grenligefarve sikkerlig fremkaldt ved epidotisering). Den indeholdernyrer af en med lidt kalkspat opblandet hvid kvarts, og deriligger asbesten. Denne optræder i aarer, som har en tykkelseaf indtil et par cm. og mest gaar paa grænsen mellem kvartsenog sidestenen; desuden forekommer mineralet partivis inde ikvartsnyrerne med traade, der staar lodret mod nyrernes grænse-flade. Disse partier kan have et tversnit af indtil 20 cm. Detasbestførende bergartbaand grænser mod nord til dioritisk berg-art, mod syd er kvartsiten, som steder dertil, og som er graa,tydelig laget. Efter sigende skal man se nyrer med asbest paaen strækning af omtrent 3 km. i bergartens *Wi ^w
Size: 2687px × 930px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1850, booksubjectscience, bookyear1858
