. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 119. Fig. 62. Munden af en Havnegenøjn i ud- spilet Tilstand, set nedenfra. (Efter Zoo- logia danica). 1. Havnegenøjn (Petromyzon marinus Linné). Fortandskiven er saa kort, at dens to Tænder kommer nær op ad hinanden. Bagtandskiven er halvmaaneformet bøjet og har syv—otte Spidser. Tun- gens forreste Tandskive er indadbuet og har forpaa en Længdefure; Tungens bageste Tandskiver er næsten lige saa store som den forreste. Paa hver Side af Mundaabningen findes fire tospid- sede Tænder. Det øvrige af Sugeski- ven er opfyldt af
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 119. Fig. 62. Munden af en Havnegenøjn i ud- spilet Tilstand, set nedenfra. (Efter Zoo- logia danica). 1. Havnegenøjn (Petromyzon marinus Linné). Fortandskiven er saa kort, at dens to Tænder kommer nær op ad hinanden. Bagtandskiven er halvmaaneformet bøjet og har syv—otte Spidser. Tun- gens forreste Tandskive er indadbuet og har forpaa en Længdefure; Tungens bageste Tandskiver er næsten lige saa store som den forreste. Paa hver Side af Mundaabningen findes fire tospid- sede Tænder. Det øvrige af Sugeski- ven er opfyldt af talrige eenspidsede Tænder, som er stillet i Rækker. Ryg- finnerne er hos de ældre vel adskilte. Grundfarven er graalighvid med et grøn- ligt Skær; Ryg og Sider er marmore- rede med sort; Hovedet er oventil sortegraat, nedentil gult. De unge er ikke marmorerede. I Legetiden skal den (rimeligvis kun Hannen) faa en finneagtig Hudkam mellem Hovedet og første Rygfinne og en lignende mellem Gattet og Hale- finnen. Havnegenøjnen skal kunne blive henimod en Meter lang og halvandet Kilogram tung, men dens almindelige Størrelse er 60—75 cm, og det største fra Norden kendte Eksemplar var 867 mm langt. Rimeligvis bliver Hannerne ikke saa store som Hunnerne. Dens Udbredelsesomraade omfatter Strækninger paa begge Sider af Atlanterhavet; ved den amerikanske Side gaar den mod Syd til Chesa- peake Bugten; ved Grønland mangler den, men ved Island forekommer den af og til ligesom ved Færøerne; i det hvide Hav er den rimeligvis taget, og fra Finmarken syd- efter kendes den, men først ved det sydvestlige Norge bliver den nogenlunde hyppig; videre strækker dens Udbredelses- omraade sig ned langs Europas og Dele af Afrikas Vest- kyst og omfatter Middelhavet, men ikke det sorte Hav; det er rimeligvis den samme Art, der fra det kaspiske Hav stiger op i Wolga, og som lever i det ochotske Hav. I vore Farvande er den talrig i Vesterhavet, men aftager indefter mod Østersøen
Size: 1456px × 1716px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1917
