. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 36 Pattedyr. som den ligner meget; det bedste ydre Kendemærke er dog, at Grænsen mellem Rygsidens og Bugsidens Farve ikke er skarpe. /i Brandmusen (M. agrarius) staar ligeledes Skovmusen nær. Den kendes let ved, at der langs Ryggens Midtlinie løber en skarpt afsat, smal, sort Længdestribe; iøvrigt er Oversiden brunrød. Bugsiden hvid (skarp Grænse). Øren og Hale noget kortere end hos Skovmusen. Findes kun paa Lolland-Falster^. y. Dværgmusen el. Havremusen (M. mmutus) kendes paa sin ringe Storrelse (Krop + Hoved lidt over 2 Tommer) og paa sin brun-
. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 36 Pattedyr. som den ligner meget; det bedste ydre Kendemærke er dog, at Grænsen mellem Rygsidens og Bugsidens Farve ikke er skarpe. /i Brandmusen (M. agrarius) staar ligeledes Skovmusen nær. Den kendes let ved, at der langs Ryggens Midtlinie løber en skarpt afsat, smal, sort Længdestribe; iøvrigt er Oversiden brunrød. Bugsiden hvid (skarp Grænse). Øren og Hale noget kortere end hos Skovmusen. Findes kun paa Lolland-Falster^. y. Dværgmusen el. Havremusen (M. mmutus) kendes paa sin ringe Storrelse (Krop + Hoved lidt over 2 Tommer) og paa sin brun- røde Rygside (uden sort Stribe); Undersiden hvid. Grænsen skarp. Ørene temmelig korte. Findes kun i. Jylland, samt paa Fyn og Langeland. 8. Den brune Rotte (M. deatmanus) er brungraa paa Rygsiden, hvidgraa paa Bugsiden. Halen noget kortere end Hoved og Krop til- sammen. Hoved + Krop omtr. 9 Tomm. 6. Den sorte Rotte (M. rattus) kendes fra foregaaende ved sin ringere Storrelse (Hoved + Krop c. 7 T.), ved at Oversiden er brunsort. Undersiden graasort, og ved at Halen er længere end Hoved -f Krop. Den er som bekendt meget sjælden. b. Rødmusen fArvicola glareola). Pelsen er hos Rødmusen oventil smukt rødbrun (kastanjebrun), nedentil hvid (med et svagt graaligt Anstrog); Grænsen mellem de to Farver er temmelig skarp. Halen er omtrent halvt saa lang som Hoved og Krop tilsammen, Ørene er lidt mere fremstaaende af Pelsen end hos andre Studsmus. Storreisen er omtrent som Hus- musens. Kindtænderne har en lignende Form og Slidflade som hos vore andre Arvkola-AxtQx, men adskiller sig fra disses ved at være forsynede med korte Rødder, medens Rødderne ganske mangler hos de andre. ^ Er man endnu i Tvivl om , hvorvidt en Mus er en Skovmus eller en Husmus — og unge Skovmus kan virkelig særdeles meget ligne Husmus —, kan man afgore Sagen ved at undersøge det skeletterede Hoved. Mellemissebenet, en kort, bred, uparret Knogle, der har sin Plads bagved Isse- benene og o
Size: 1069px × 2339px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, booksubjectzoology, bookyear1896
