Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . er,længere end brede. Deres længde-vægger er parallele med stængelenslængdeakse og har omtrent vinkelrettetværvægger. De danner saaledes for-holdsvis regelmæssige vertikale læng-derækker. I cellevæggene er der talrikeovale eller spalteformige porer, hvislængste akse er stillet omtrent lodretpaa cellens længderetning. Barkcelleneer i almindelighet meget rike paa stivelse; særlig i den under-jordiske knoldformige del av stængelen kan barken fungere som etvirkelig magasineringsvæv. I almindelighet er de inderste bark-celler, nærmest karstreng
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . er,længere end brede. Deres længde-vægger er parallele med stængelenslængdeakse og har omtrent vinkelrettetværvægger. De danner saaledes for-holdsvis regelmæssige vertikale læng-derækker. I cellevæggene er der talrikeovale eller spalteformige porer, hvislængste akse er stillet omtrent lodretpaa cellens længderetning. Barkcelleneer i almindelighet meget rike paa stivelse; særlig i den under-jordiske knoldformige del av stængelen kan barken fungere som etvirkelig magasineringsvæv. I almindelighet er de inderste bark-celler, nærmest karstrengene, de rikeste. Desuten skal bemerkes atbarkens cellevægger temmelig hyppig er impregnert med garvestof-fer, likesom der spredt i barken findes isolerede celler opfyldt medgarvestoffer. Derimot har jeg aldrig kunnet paavise barklaget ligger karstrengene ordnet i en kredsog indbyrdes adskilt av marvstraaler. Antallet av karstrenger veks-ler i de forskjellige stængler og ogsaa i de forskjellige deler av en og. Fig. 6. Længdesnit av epi-dermis og de ytre deler avbarken i en ung overjor-disk stængel. (}^^li). Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 11 samme stængel. Talrikst er de i stængelens øvre deler, hvor antalletkan være ca. 30 eller endog flere. Længer nede i stængelen smelterde hyppig sammen to og to, hvorved der opstaar større og brederekarstrenger, men følgelig et færre antal frie karstrenger. Mellem-rummet mellem de enkelte karstrenger indtas av primære marv-straaler, hvis celler saavel i form som størrelse temmelig noie stem-mer overens med de tilstøtende i barken og i marven, Marvstraa-lene er gjennemgaaende temmelig smale, i almindelighet kun faacellelag brede. I ældre stængler, hvor karstrengene ved kambietstilvekst tiltar i tykkelse, blir marvstraalene mer eller mindreradialt strukket og tangentialt sammentrykt. Et tversnit viser at de enkelte karstrenger er temmelig forskjelligei størrelse og form.
Size: 1059px × 2360px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthorkongeligenorskevi, bookcentury1700, booksubjectscience
