. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 279 Fjerrande. Overhaledækfjerene farvede som Forryggen. De smaa Vingedækfjer ensfarvet sortebrune, de mellemste (der stammer fra Vinterdragten) brungraa med brunsort Skaftstribe og lysere, slidte Fjerrande; de store nederste graabrune med hvidlige Kanter og brede, hvide Spidser, der danner et hvidt Tværbaand overVingen. Paa Haandsvingfjerene er Yderfanerne og Spidserne sorte,. Pig. 61. Selning. (Efter Slater i British Birds). Skafterne renhvide paa deres midterste Del; paa 6te og følgende er Yderfanens basale Halvdel hvid
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 279 Fjerrande. Overhaledækfjerene farvede som Forryggen. De smaa Vingedækfjer ensfarvet sortebrune, de mellemste (der stammer fra Vinterdragten) brungraa med brunsort Skaftstribe og lysere, slidte Fjerrande; de store nederste graabrune med hvidlige Kanter og brede, hvide Spidser, der danner et hvidt Tværbaand overVingen. Paa Haandsvingfjerene er Yderfanerne og Spidserne sorte,. Pig. 61. Selning. (Efter Slater i British Birds). Skafterne renhvide paa deres midterste Del; paa 6te og følgende er Yderfanens basale Halvdel hvid, dannende et Slags hvidtVingespejl. Af Armsvingfjerene er de indre overvejende hvide, mørkere mod Spidsen; de inder- ste forlængede farvede som Skulderfjerene. Armhule- og Undervingedækfjerene renhvide, de sidste blot langs Vinge- kant og Haandrand med brunsorte Basaldele. Halens Styrere brungraa med hvide Fjerrande, ligeledes hvide paa Basaldelene og langs de hvide Fjerskafter; de to mid- terste med mørkere, brunsorte Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
Size: 1832px × 1364px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
