Muhammedanske Digtere og Tænk . lHver Dag er Sabbatstid. Tankerne, min Hjærnes Døtre, Ensomt gemt bag Hjemmets Mur, Vogtede med skinsygt Øje,Ældes skal i Jomfrubur. Muhammedanske Digtere og Tænkere 34 En arabisk Fritænker: Åbul-Åla el-Maarri Ingenstund i Verden ud, Jeg blandt Fremmede dem sender.Ørkenens Gazeller sky Har alene de til Venner. Kloge Folk fandt ud, at jegVraged Verden med Foragt; Dog trods deres Kløgt de fejledI hvad de har ment og sagt. Stolte Haab sig tumled vildtSom paa Eng de kaade Heste. Dem jeg maatte først med VoldKue til mit eget Bedste. Thi af Livets Nydelser Slap de be
Muhammedanske Digtere og Tænk . lHver Dag er Sabbatstid. Tankerne, min Hjærnes Døtre, Ensomt gemt bag Hjemmets Mur, Vogtede med skinsygt Øje,Ældes skal i Jomfrubur. Muhammedanske Digtere og Tænkere 34 En arabisk Fritænker: Åbul-Åla el-Maarri Ingenstund i Verden ud, Jeg blandt Fremmede dem sender.Ørkenens Gazeller sky Har alene de til Venner. Kloge Folk fandt ud, at jegVraged Verden med Foragt; Dog trods deres Kløgt de fejledI hvad de har ment og sagt. Stolte Haab sig tumled vildtSom paa Eng de kaade Heste. Dem jeg maatte først med VoldKue til mit eget Bedste. Thi af Livets Nydelser Slap de bedste mig af Hænde. Da beslutted jeg min Hu Bort fra Verdens Lyst at vende. Mens bag Horizontens RandSandheds lyse Sol sig dølger, Skylles vi i Nattens Mulm Rundt som Vrag paa Havets Bølger. Ofte undtes det de usle Lykkens Naade let at vinde, Lykkestjærnen selv i NedgangHæved dem til Ærens Tinde. Ry og Navn er slet fordelt, Naar fra nær og fjærn de Fromme Strømmer sammen for at kysseDøde Sten som DEN egentlige islamitiske Filosofi var ikke nogen ori-ginal Frembringelse, den var en Tillempning af dengræske, som fra det 9. Aarhundrede var begyndt atblive tilgængelig for videre Krese ved en Række Over-sættelser af Platons, Aristoteles, Alexander af Afro-disias og Porfyrios Skrifter, som besørgedes af Ne-storianeren Honain, Lederen af det af Kalifen Mamunca. 832 grundlagte Oversættelsesinstitut, senere af den-nes Søn Ishak og andre kristne Videnskabsmænd. Det var den persiske Aand, der bar denne Bevæ-gelse frem. Den arabiske Filosofi er, som Renan siger,„Persiens indoevropæiske Naturs Reaktion mod Islamo: mod en af den semitiske Aands reneste Frembrin-gelser. Men selv om Filosofien dyrkedes for dens egenSkyld, laa Islam dog stadig bagved; man fornægtededen ikke, man kom end ikke ud over den, man for-søgte derimod at forene Koranen med Peripatetikernesog Platonikernes Læresætninger, at forklare Islam i Be-lysning af den græske Fil
Size: 1279px × 1954px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookidmuhammedansk, bookyear1906
