. Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter. Science. 97 209 den afviger fra denne ved at være en Brakvandsform og følgelig er dens Udbre- delse i vore Farvande en anden; i Henseende til Saltholdighed stemmer den om- trent med Melosira Borreri og har en lignende Udbredelse hos os. Det er nemlig kun i Østersøen ved Rødvig, at den optræder som en regelmæssig aarligt fremtræ- dende Phytoplanktont, idet den er en af Hovedarterne i den korte Dialoméperiode om Foraaret. Den har baade i 1900 og 1901 sit Maximum i Marts, til hvilken Tid den hører til de dominerende Arter; i den øvrige Del
. Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter. Science. 97 209 den afviger fra denne ved at være en Brakvandsform og følgelig er dens Udbre- delse i vore Farvande en anden; i Henseende til Saltholdighed stemmer den om- trent med Melosira Borreri og har en lignende Udbredelse hos os. Det er nemlig kun i Østersøen ved Rødvig, at den optræder som en regelmæssig aarligt fremtræ- dende Phytoplanktont, idet den er en af Hovedarterne i den korte Dialoméperiode om Foraaret. Den har baade i 1900 og 1901 sit Maximum i Marts, til hvilken Tid den hører til de dominerende Arter; i den øvrige Del af Aaret findes den kun uregelmæssigt og i faa Eksemplarer. I sin Blomstringsperiode i Marts fandtes den i 1904 med Auxosporer (se Tekstfig. 3), der er dan- nede paa samme Maade som hos de andre Arter af Slægten. Foruden i Østersøen forekommer den en Gang imellem i enkelte Eksemplarer i Beltsøen og det sydlige Kattegat. I Smaalandshavet synes den at forekomme ret udbredt, men ikke i større Mængde. Efter Lohmann (1908, p. 243) forekom den i 1905—06 til Stadighed i Kieler Bugt, men aldrig i særlig stort Antal; den havde Fig s Auxosporer af ThaIassio. sit Maximum i April, altsaa lidt senere end i Østersøen sira baltica. a, Auxosporen har i 1900— Arten er udbredt over hele Østersøen og hører til endnu ikke trukket sig tilbage fra Modercellens to Skalhalvdele. b, Auxosporen er i Færd med at fri- gøre sig fra Modercellens Skaller, (Rødvig, 15. Marts 1904). Seib. ob. 5. dennes vigtigste Phytoplanktonter. Den maa betragtes som en udpræget neritisk Art, der hører hjemme i svagt saltholdigt Vand og hos os som Planktont kun er endo- genetisk i Østersøomraadet. Den fordrer lav Temperatur for sin Trivsel som Planktont og er monakmisk. 12. Thalassiosira gravida Cleve. (Teksttab. 7.) Middeltal: Tp. 4,2° (13 r og +), Salth. 31,8 °/oo (13 r og -f). Denne Art synes at være ret sjælden hos os i Aarene 1898—1901. Den findes i faa Individer og ud
Size: 1809px × 1381px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1820, booksubjectscience, bookyear1824
