Dansk forstzoologi . ledesødelægger, er meget betydeligt; nedenunder de Træer, som devælger til at behandle Koglerne i, kan man finde spættebearbejdedeKogler i Skæppevis. For vort Lands Vedkommende har maaskeen saadan Forringelse af Frøudbyttet kun en temmelig underordnet ^ Jackel meddeler dog (Vogel Bayerns S. 87), at han i Maven af 25 Exemplareraf Picus tridactyhis udelukkende fandt Barkbiller og Denne Fugl (som viikke har) synes derefter at være Specialist paa dette Omraade. Astrom har dog setden flyve med Kogler i Næbbet. Spætterne. 79 Betydning; men Spætternes Arbejde med Kogle
Dansk forstzoologi . ledesødelægger, er meget betydeligt; nedenunder de Træer, som devælger til at behandle Koglerne i, kan man finde spættebearbejdedeKogler i Skæppevis. For vort Lands Vedkommende har maaskeen saadan Forringelse af Frøudbyttet kun en temmelig underordnet ^ Jackel meddeler dog (Vogel Bayerns S. 87), at han i Maven af 25 Exemplareraf Picus tridactyhis udelukkende fandt Barkbiller og Denne Fugl (som viikke har) synes derefter at være Specialist paa dette Omraade. Astrom har dog setden flyve med Kogler i Næbbet. Spætterne. 79 Betydning; men Spætternes Arbejde med Koglerne medfører ogsaa enmere direkte Skade for Træbestanden. De anbringer, som ovenfor be-rørt, Koglerne paa forskellig Maade, naar de skal til at bearbejdedem: undertiden sætter de dem fast i et Hul, som de hakker i ethalvraaddent Træ eller i en gammel Stolpe, undertiden i en Gren-vinkel eller i en Tveje; men ofte er Grenvinklen dem ikke bekvemnok, og de forbedrer den da ved at hakke en Fordybning ind i. Fig. 30. Stykke af en Bjærgfyr, som den Store Flagspætte har benyttet til at sætte Grankogler fast i. — Omtr. Va- Stammen og presser Koglen fast heri. Undertiden hugger de og-saa simpelthen et Hul i Træet til Koglen, uden at just nogen Grenmotiverer Stedet. Den samme Fordybning benyttes aabenbart Aarefter Aar: der dannes et aabent Saar paa Stammen, omgivet afCallusdannelser. Træet lider saaledes en Beskadigelse, der vel iAlmindelighed ikke bliver af betydeligt Omfang, men dog vistnokjævnlig forringer dets Værdi som Gavntræ. Undertiden finder manet storre Antal saadanne Spættehuller — der kan træffes baade paaLøv- og Naaletræer — paa ét Træ, der da kan lide alvorlig Over-last, blive halvraaddent og hensygne. Paa saadanne Træer kan man 8o Fugle. se langehaanden dybe Render, sammenflydte Huller (eller Huller, der efter-er forlængede); i Renderne kan der sidde hele Rækker af Fyrrekogler, ligesom man ogsaa un-dertiden kan se glemte Kogler, somer
Size: 1595px × 1567px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanskforstzo, bookyear1904
