Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . til 15 km. tilsiden, før man erM Telemarkens eller Hallingdalens ærmest i nord for Skjønne fortsætter dalens bebyggelse meden del smaagaarde langs Laagen, som her rinder gjennem ensnever dal; men dernæst maa man reise langt og længe overde i et aabent landskab beliggende store fjeldvande Tunhøvd-fjord (717 m.) og Paalsbufjord, før man atter træffer en lidtstørre samling af fastboende folk, nemlig i de høitliggende daleDagalien og Skurdalen. I Opdal er der ingen saadan afbry-delse i bebyggelsen. Forh. 1896. No. 2. 3 34
Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . til 15 km. tilsiden, før man erM Telemarkens eller Hallingdalens ærmest i nord for Skjønne fortsætter dalens bebyggelse meden del smaagaarde langs Laagen, som her rinder gjennem ensnever dal; men dernæst maa man reise langt og længe overde i et aabent landskab beliggende store fjeldvande Tunhøvd-fjord (717 m.) og Paalsbufjord, før man atter træffer en lidtstørre samling af fastboende folk, nemlig i de høitliggende daleDagalien og Skurdalen. I Opdal er der ingen saadan afbry-delse i bebyggelsen. Forh. 1896. No. 2. 3 34 HANS REUSCH. [No 2. Man har sagt, at Numedalens tre prestegjeld, Nore, Rollagog Flesberg, karakteriseres ved „nuter, lier og moer. Det ernoksaa betegneude. For en, der reiser langs de smale vandeNorefjord og Kravikfjord, tegner dalsidernes fremspring sig somnuter; i Rollag er dalsiderne tæt bevoksede med barskog, ognavnlig ved Væglid kirke er dalens sydøstside langsomt op~skraanende med skog vidt og bredt; gjennem Flesberg ledsages. De øvre dele af Numedal og Hallingdal. (1 : 800,000).Hvidt: grundfjeld. Streget: høifjeldets skifere. Krydset: Dioritisk bergart. elven, som rinder ganske langsomt, af en smal bræm det hele maa Numedalen, uagtet saadanne mindre forskjellig-heder, som en neiere betragtning opdager, siges at være ens-formig, ligesom Østerdalen. Fjeldgrunden bestaar af grundfjeld og Tel emarksfor ma-tionen, som man hos os har pleiet at regne sammen med grund- 1896. GEOL. IAGTTAGELSEK I TELEMARKEN O. S. V. 35 fjeldet. Den eneste undtagelse er, at der allerøverst paa fjeld-marken henimod Bergens stift rager op nogle fjelde, i hvilkeder forekommer „høifjeldsskifere. Grundfjeldet heroppe under
Size: 1577px × 1585px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1850, booksubjectscience, bookyear1858
