. Komedie paa Kronoborg . Urtegaardemed Plankeværk om, og i en af dem stodder et stort Kirsebærtræ med megen han reiste sig halvt op, kunde hanogsaa se, hvem der gik forbi: Peblingenestimede til og fra Skolen, støiende ogmundkaade. Borgerfolk og Krigsfolk komforbi. Piger hentede 01 i store Kander, ogen fremmed Skipper, der var gaaet feil iByen, standsede og spurgte om Vei tilStadens Kjælder. En særlig Morskab havde han ogsaa afat se Peblingen Jens Tunbo, der to Gangeom Ugen fik sin Mad i Hørerens Hus forkristelig Barmhjertigheds Skyld, benytteMiddagstiden, da Alle hvilede, til at kl
. Komedie paa Kronoborg . Urtegaardemed Plankeværk om, og i en af dem stodder et stort Kirsebærtræ med megen han reiste sig halvt op, kunde hanogsaa se, hvem der gik forbi: Peblingenestimede til og fra Skolen, støiende ogmundkaade. Borgerfolk og Krigsfolk komforbi. Piger hentede 01 i store Kander, ogen fremmed Skipper, der var gaaet feil iByen, standsede og spurgte om Vei tilStadens Kjælder. En særlig Morskab havde han ogsaa afat se Peblingen Jens Tunbo, der to Gangeom Ugen fik sin Mad i Hørerens Hus forkristelig Barmhjertigheds Skyld, benytteMiddagstiden, da Alle hvilede, til at klatreover Plankeværket ind i den lille Urte-gaard, hvor Kirsebærtræet stod, og derplukke af Bærrene, endskjøndt de endnuvar ganske umodne. Will truede smilende Komedie paa Kronborg. 3 \ 34 ad ham oppe fra Vinduet, og Jens var og-saa aabenbart forberedt paa det Værste,da han næste Gang traadte ind til IverKramme; men Will nikkede beroligende tilham og lod ham ved sit Minespil forstaa,at han Intet havde rø Det var Søndag fyldte den stille, varmeSommerluft, Christence gik til Høimesse iSet. Olai Kirke med sine Hænder foldedeover den store, sorte Psalmebog, og nedepaa Gaden var der fuldt af pyntede Kirke-gjængere. Saa blev Alt stille, men lidt efter brusedeOrgeltonerne fra den gamle Klosterkirke,hvor der holdtes Gudstjeneste for Tyskereog Hollændere, ind gjennem de aabne Vin-duer — for Will var det en Stund, somhan selv sad i Kirken og holdt sin Andagt. Men den Andagt blev ikke lang. Der 36 lød en høi Latter og en stærk Røst nedefra Buegangen, der hørtes Trin paa Trap-pen, Døren blev slaaet op — det var Wil-liam Kemp og Thomas Bull, der kom foratse til deres Kamerat. De havde meget at fortælle — navnligKemp — og først og fremmest naturligvisom deres egne Præstationer. Daglig agerede de — i Reglen efterTaflet — for Kongen og alle Hofsinderneoppe paa Kronborg, og Slottet selv, medde mægtige Fløie og Bastioner, der hv
Size: 2127px × 1175px
Photo credit: © Reading Room 2020 / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectshakespearewilliam15
