. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 57 Fjæsingen bliver opimod fyrretyve Centimeter lang, men i Reglen kun godt det halve. Den forekommer fra Bergen til Afrikas Vestkyst og i Middelhavet. I Vester- havet er den almindelig og særlig i visse Aar tillige [i det nordlige Kattegat; den kan trænge ind i vore andre Far- vande og er endog en sjælden Gang taget ved Bornholm (Nexø). Om Sommeren holder Fjæsingen sig paa lavere Vand, men søger den øvrige Tid af Aaret dybere Vand. Den ynder at skjule sig i Sandbunden, saa at kun Snude og Øjne rager frem. Om Natten fanges
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 57 Fjæsingen bliver opimod fyrretyve Centimeter lang, men i Reglen kun godt det halve. Den forekommer fra Bergen til Afrikas Vestkyst og i Middelhavet. I Vester- havet er den almindelig og særlig i visse Aar tillige [i det nordlige Kattegat; den kan trænge ind i vore andre Far- vande og er endog en sjælden Gang taget ved Bornholm (Nexø). Om Sommeren holder Fjæsingen sig paa lavere Vand, men søger den øvrige Tid af Aaret dybere Vand. Den ynder at skjule sig i Sandbunden, saa at kun Snude og Øjne rager frem. Om Natten fanges den ofte i Silde- drivgarn over dybt Vand. Hyppig gaar den i Stimer og fanges ikke sjælden i stort Antal i Bundgarn o. 1. Fjæsingen er en ret god Spisefisk og finder ogsaa nogen Anvendelse som Ørredfoder. Dens farlige Pig- bevæbning gør det raadeligst at omgaas den med For- sigtighed, idet Stikket af Gifttornene paa nogle Mennesker. Pig. 25. Lille Fjæsing. (Efter F. A. Smitt). virker meget stærkt, saa at de faar Krampe og Raseri- anfald. De Folk, der hakker Ørredfoder og herunder faar med Fjæsinger at gøre, faar mange Rifter og Stik af de skarpe Torne, men man hører her aldrig om alvorlige Følger heraf; rimeligvis er kun Stikket af den levende Fisk farligt. En Indgnidning af Salmiakspiritus i Saaret skal iøvrigt, naar der ikke er gaaet for lang Tid, siden dette fremkom, virke næsten øjeblikkelig som Modgift. Legetid: Juli—August. Æggene er pelagiske ligesom Ungerne, der hidtil i vore Farvande kun er tagne uden- for Skagen. 2. Lille Fjæsing (Trachinus vi'pera Cuvier et Valenciennes). Ligner den foregaaende Art meget, men er højere og stærkere sammentrykt end denne. Mundspalten er stejlere opstigende. Ingen Pigge ved Øjenhulens forreste-øverste. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the
Size: 2617px × 955px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1912
