. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 29. Bøgeskoven 539 med god Bund kan forynge sig selv, og mange Kim planter og unge Bøgeplanter kan findes i Bunddækket. Ogsaa Kimplanter af andre Træer, navnlig Ær (Fig. 60), Ask, Hyld og Eon. De Arter, der mest giver Skovbunden Præg, er de samlagdan- nende, som er omtalte S. 437 ff. Ligeledes er omtalt, at man efter dem har opstillet forskellige Typer af Bøgeskov, nogle ejendommelige for den gode Bund, andre for Morbunden eller anden Bund. De Arter, hvis samlagdannende Evne udelukkende beror paa Frøspredningen, er Ramsløg og Skovbyg. Ram si øg-Sa


. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 29. Bøgeskoven 539 med god Bund kan forynge sig selv, og mange Kim planter og unge Bøgeplanter kan findes i Bunddækket. Ogsaa Kimplanter af andre Træer, navnlig Ær (Fig. 60), Ask, Hyld og Eon. De Arter, der mest giver Skovbunden Præg, er de samlagdan- nende, som er omtalte S. 437 ff. Ligeledes er omtalt, at man efter dem har opstillet forskellige Typer af Bøgeskov, nogle ejendommelige for den gode Bund, andre for Morbunden eller anden Bund. De Arter, hvis samlagdannende Evne udelukkende beror paa Frøspredningen, er Ramsløg og Skovbyg. Ram si øg-Samlagene omtaltes S. 437. Ind- strøet i dens tætte, kraftige, stinkende Samlag kan findes Bingelurt, Fladstjerne (St. holostea), Gærde-Vikke (V. sepium), nogle Græsser. Fig. 256. Skovbyg (Hordeum eiu-opæum) ved Hverringe (Nordøst-Fyn). Juli 1910. (E. (Brachypodium gracile, Poa nemoralis) og Stargræsser (Carex silvatica), men Simmer, Flitteraks, Miliegræs og fl. a. synes ofte ganske for- trængte (S. 438). Skovbyg (Hordeum europæum) er sjældnere, og mangler vist i Landets magrere Egne (Nordsjælland, Nord- og Vest- jylland). Den er et Tuegræs, som ikke har nogen nævneværdig vege- tativ Vandring. Der er Steder, hvor den dog optræder i saa store Mængder, at man ligefrem kan tale om Bygmarker, f. Ex. Skove ved Kjerteminde (Fig. 256), SV. for Kolding, Kaløvig. De almindelige Bøgeskovsurter findes indstrøet i større eller mindre Mængde i dem foruden Kimplanter og unge Planter af f. Ex. Bøg og Ask. Flitter- aks (Melica uniflora) er nærmest et Tuegræs, men Tuen er oftest ret aaben, fordi den i sin Omkreds har korte, buekrummede Udløbere, og Skuddene er saa slanke og spredtbladede. Det er vistnok væsent- lig dens Frø, der er Aarsag til, at den paa mange Steder danner en frodig, frisk grøn men paa farvede Blomster fattig Græsmark med 30—40 cm Højde. Det er altid god Muldbund, som den vokser Please note that these images are extracted from


Size: 1951px × 1281px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants