. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. S6 Sandstrandens Plantevækst randene tilbageruUede), saa at den hvidfiltede Underside vender udad (se Fig. 18). De pleje at staa adskilte fra Blomsterstandene. Skuddene have en underjordisk tyk Udløberdei, som er langleddet (Led- dene 12—i25 cm Ig.) og bærer Lavblade. Den kan grene sig. Rødderne bryde frem navnlig ved Bladfæstene (Fig. 44). Blomsterstanden er endestillet; den kan fra Ombøjningsstedet i Jorden af og op til Spidsen være ^/2 m lang. Nærmere hos J. Erikson (1S96). Lathyrus maritimus. Fra de under Jorden værende Stængeldele ud- springe U
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. S6 Sandstrandens Plantevækst randene tilbageruUede), saa at den hvidfiltede Underside vender udad (se Fig. 18). De pleje at staa adskilte fra Blomsterstandene. Skuddene have en underjordisk tyk Udløberdei, som er langleddet (Led- dene 12—i25 cm Ig.) og bærer Lavblade. Den kan grene sig. Rødderne bryde frem navnlig ved Bladfæstene (Fig. 44). Blomsterstanden er endestillet; den kan fra Ombøjningsstedet i Jorden af og op til Spidsen være ^/2 m lang. Nærmere hos J. Erikson (1S96). Lathyrus maritimus. Fra de under Jorden værende Stængeldele ud- springe Udløbere, der ere lange, langleddede (jeg har maalt nogle, der vare næsten 1 m lange og havde 10—12 cm lange Led), grenede, og hvis Spidser ere krogformet ombøjede. De vokse til sidst op over Sandet uden Ledforkort- ning og udvikle sig til de blaagrønne Lysskud (Fig. 19, S. 40) med de præg- tige, purpurrøde Blomster. Ved hvert Bladfæste er der 1—3, ofte tæt med Sand dækkede Rødder. Den er ikke ualmindelig paa Sand- strand, men navnlig i Klit- ter. (Nærmere hos Ir- niiscJi, 1859, S. 63; Warining 1891, S. 164. Spiringen omtales af ./. Erikson, 1896, S. 22). Samme Voksemaade har Vicia Cracca, der ofte en smalbladet, haaret Form, hvis. Fig. 46 Lathyrus maritimus (Hjerting, 26. Juli). A, Enden af en Udløber, der ved T—r(Jordoverfladen) er kommen op til Lyset; de yngste Dele ere glatte, de ældre rynkede. Ved Overgangen til Lyset bliver Stængelen tyndere og kantet. B, Gren paa en Udløber, der i et Bladhjørne bærer to Skud, af hvilke det yngste, «, staar helt uden for Bladakselen. C, Enden af en Udløber, under Jorden. (E. W.). kan findes paa Sandstrand og i Klitter i Smaablade oftest ere stærkt rendeformet sammenlagte. Nærmest hertil slutter sig Convolvuhis soldanella, der er fundet ved Jyl- lands Vestkyst {Warming 1904, S. 179). Den vokser især i løst og tørt Sand, og dens underjordiske, 3—4 mm tykke Udløbere ligge ret dybt i Sandet;
Size: 1826px × 1368px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
