. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske . 146 Buler og Udsnit. Hos Arbejderne er Forkrop, Skæl, Ben, Følehornsskaft og 1. Svøbeled lysere eller mørkere teglstensrode, Hovedet har samme røde Farve, dog er Kindbakker, Isse ^ g og Pandelister brunlige ligesom Stør- _. tt i r stedelen af Følehornssvøben. Bag- Fig. 92. Hoveder af ^ . kroppen er brunhgsort. Hunnen er Formica sanguinea, 3 Arbejder (A) og Han (B). » Hovedsagen farvet som Arbejderen, (Fra Stitz 1939). men er mørkere; den er ogsaa- mere gulbrun, hvor Arbejderen er rødlig. Kroppen er fint og tæt punkteret,
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske . 146 Buler og Udsnit. Hos Arbejderne er Forkrop, Skæl, Ben, Følehornsskaft og 1. Svøbeled lysere eller mørkere teglstensrode, Hovedet har samme røde Farve, dog er Kindbakker, Isse ^ g og Pandelister brunlige ligesom Stør- _. tt i r stedelen af Følehornssvøben. Bag- Fig. 92. Hoveder af ^ . kroppen er brunhgsort. Hunnen er Formica sanguinea, 3 Arbejder (A) og Han (B). » Hovedsagen farvet som Arbejderen, (Fra Stitz 1939). men er mørkere; den er ogsaa- mere gulbrun, hvor Arbejderen er rødlig. Kroppen er fint og tæt punkteret, den er mat glinsende, Bag- kroppen med silkeagtigt Skær. Behaaringen er sparsom. Vingerne er glasklare med kraftigt brunligt Skær paa den inderste Del- Længde af 2 9—11 mm, af $ 6 — 9 mm. cT: Pandefuren er en fin, blank Linie. Mundskjoldets Forrand har som Regel en mere eller mindre tydelig, flad Udskæring i Midten. Kindbakkerne har foruden Apicaltanden almindeligvis 3 — 5 svage Tænder. Sort med lysere Vedhæng, Benene rødliggule til gule. Skulpturen er fortil ret kraftig paa Oversiden og giver mat Glans, hvorimod Forkroppens Sider og Bagkroppen har stær- kere Glans. Den udstaaende Behaaring er kort og sparsom. Længde 7—10 mm. Ved Anlægget af Rederne har den en meget stor Tilpasnings- evne, hvad angaar Lokalitet og jordbund, dog undgaar den gerne Kulturland, skyggefuld Skov og Steder med tæt Urtevegetation. Under Opbygningen af Boligen faar Hjælpemyren ret frit Spille- rum, saa Reden til enhver Tid bærer Præg af den for Tiden be- nyttede Slaveart. I mange Egne er det ]ordreder uden Tue som Regel anlagt under flade Sten; sjældnere findes den i græsbevok- sede Jordtuer eller i raadne Stubbe, hvor Redeanlægget er meget uregelmæssigt med tykke Vægge. I nogle Egne (vist nok ikke i Danmark) opføres der lave Tuer bestaaende af fint Materiale som itubidte Græsstraa, Naale, og hvad der ellers er at finde af Plantemateriale i Nabolaget. Den Plant
Size: 2098px × 1191px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
