. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 251 Huller som Indgang og puffer saa meget Smuld ud, som det er nødvendigt, og benytter de udrensede Gange som Jagtgange, hvor de naturligvis hist og her maa gnave sig gennem frisk Træ for at naa ind til en endnu arbejdende Byttelarve. Hobene kommer til at danne smaa Muldvarpe- skud med en Fordybning i Midten, og paa lodrette Flader hænger det ud som Halmstraa fra en Spurverede. Disse Ormemelshobe er altsaa ikke blot et Bevis for de skade- lige Insekters Tilstedeværelse — derfor er Flyvehullerne tilstrækkeligt Bevis — men
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 251 Huller som Indgang og puffer saa meget Smuld ud, som det er nødvendigt, og benytter de udrensede Gange som Jagtgange, hvor de naturligvis hist og her maa gnave sig gennem frisk Træ for at naa ind til en endnu arbejdende Byttelarve. Hobene kommer til at danne smaa Muldvarpe- skud med en Fordybning i Midten, og paa lodrette Flader hænger det ud som Halmstraa fra en Spurverede. Disse Ormemelshobe er altsaa ikke blot et Bevis for de skade- lige Insekters Tilstedeværelse — derfor er Flyvehullerne tilstrækkeligt Bevis — men de er tillige Tegn paa, at den naturlige Bekæmpelse af Ondet allerede er i fuld Gang. Opilolarven fortærer med stor Graadighed ikke blot Ano- bielarver, men ogsaa Husbukkelarver. Hvor stor en praktisk Betydning Opilolarverne har, er vanskeligt at sige, men at dømme efter deres Graadighed og efter den store Mængde Ormemelshobe, der sædvanligvis findes paa vore Lofter, maa man have Lov til at formode, at den er i Stand til at forhale et Husbukkeangrebs ødelæggende Virkninger med slet ikke saa faa Aar. Man kan paa samme Tid finde Larver af højst forskellig Alder. Thandsimus. 4. Th. formicarius L. Denne Larve () er rødlig eller bleg uden violette Tegninger. Der er 5 Oceller (Fig. 41 c) i 2 Rækker, og Afstanden mellem den øverste Ocel i 1. Række og den nederste i 2. Række er ca. V/2 Ocel- diameter. Hovedets Sider er næsten parallele og svagt. Fig. 45. Thanasimus formicarius L. Bagkropsspidsen fra Siden og fra oven. (Efter Saalas, 1917). og jævnt rundede. Cerci (Fig. 45) er slanke og fra Grunden til Spidsen jævnt tilspidsede, opadbøjede og en lille Smule fremadbøjede; de er glatte og jævne, bortset fra. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original Dansk naturhistorisk forening
Size: 2388px × 1046px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
