. Beretning om undersøgelserne af Jakobshavns-Isfjord og dens omgiverlser fra foraaret 1903 til efteraaret 1904. Jakobshavns Isfjord, Denmark; Botany. 176. Fig. 5. I Bunden af disse skraatstillede Huller fandtes, saa vidt jeg kunde skønne, nøjagtig det samme Slam som i de smalle, lodrette Huller. Der kan derfor næppe være Tvivl om, at de maa have samme Oprindelse som de Nordenskiold- ske Kryokonithuller. Med Hen- syn til den skråa Stilling af Hullerne er at bemærke, at denne ikke hid- rører fra Bevægelsen af Gletscheren, i saa Fald maatte man kunne paavise en Overensstemmelse i Orienteringen o
. Beretning om undersøgelserne af Jakobshavns-Isfjord og dens omgiverlser fra foraaret 1903 til efteraaret 1904. Jakobshavns Isfjord, Denmark; Botany. 176. Fig. 5. I Bunden af disse skraatstillede Huller fandtes, saa vidt jeg kunde skønne, nøjagtig det samme Slam som i de smalle, lodrette Huller. Der kan derfor næppe være Tvivl om, at de maa have samme Oprindelse som de Nordenskiold- ske Kryokonithuller. Med Hen- syn til den skråa Stilling af Hullerne er at bemærke, at denne ikke hid- rører fra Bevægelsen af Gletscheren, i saa Fald maatte man kunne paavise en Overensstemmelse i Orienteringen og Hovedretningen af Bevægelsen i Gletscheren. Den skråa Retning kan heller ikke fremkomme ved Forskellen i Bevægelseshastighed i de forskellige Lag af Gletscheren. Da Hullerne ikke er mere end 1 å 2 dm dybe, vil der ikke der kunne være nogen væsentlig Forskel i Bevægelseshastighed. Da Hullerne altid er orienterede mod Syd, maa den skråa Stilling sikkert hidrøre fra Solstraa- lerne. Hvorledes disse store Kryokonithuller opstaar, er usikkert; maaske opstaar de ved, at flere smaa og tætliggende Kryokonithuller smelter sammen. Som bekendt opstaar Kryokonithullerne ved, at Støv, der er blæst ud fra Land, opsuger Varmestraaler og derved smelter sig Fordybninger i Isen. For at forklare, hvorledes det gaar til, at Hullerne bliver skråa, maa man antage, at det Støv, der ligger ved den sydlige Kant, ligger i Skygge og derfor ikke smelter sig ned; derimod vil det Støv, der ligger i den nordlige Del af Hullet træffes af forholdsvis mange Solstraaler og derfor smelte sig ned i Isen. Hullernes Nyreform staar sikkert i Forbindelse med Solens daglige Bevægelse. Om Eftermiddagen, f. Eks., vil det Støv, der ligger ved den sydvestlige Kant af Hullet, være i Skygge. De store Kryokonithuller har jeg kun fundet i Nær- heden af Land, formodentlig fordi der i Nærheden af Land af- lejres saa meget Stø Please note that these images are extracted from scanned page images
Size: 1414px × 1767px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectbotany, bookyear1909
