. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 192 6. Formgivende ydre Kræfter Det er almindelig erkendt, at Frostnætter om Foraaret indfinder sig med klar Himmel og stille Luft, hvorved Udstraalingen fra Plan- terne bliver stærk og deres Varmetab derved stort; skyet Himmel, Taage og Blæst modarbejder Frosten1. Terrænets Natur spiller en stor Rolle. Nattefrost er i høj Grad stedbunden. Farligst er lukkede Lavninger med sid og kold Bund, til hvilke den kolde Luft, som er vægtfyldigere end den opvarmede, strømmer ned og bliver staaende som en kold Sø indtil 2—3 m Højde,. Fig. 120. Bøgeoverstande


. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 192 6. Formgivende ydre Kræfter Det er almindelig erkendt, at Frostnætter om Foraaret indfinder sig med klar Himmel og stille Luft, hvorved Udstraalingen fra Plan- terne bliver stærk og deres Varmetab derved stort; skyet Himmel, Taage og Blæst modarbejder Frosten1. Terrænets Natur spiller en stor Rolle. Nattefrost er i høj Grad stedbunden. Farligst er lukkede Lavninger med sid og kold Bund, til hvilke den kolde Luft, som er vægtfyldigere end den opvarmede, strømmer ned og bliver staaende som en kold Sø indtil 2—3 m Højde,. Fig. 120. Bøgeoverstandere over en Opvækst af unge Bøge. Hareskov. Begyndelsen af Maj 1915. (E. W.) uden at kunne flyde bort. Hauch omtaler (1902) en ung Bøgebevoks- ning, der havde lidt af Frost til henimod 5 m Højde, men ogsaa til langt større Højder kan den virke. Han har i det hele syslet meget med Frostspørgsmaalet og fremhævet f. Ex. Blæstens Rolle, fordi den fejer den kolde Luft bort og blander den med varmere. Langeland er efter ham et Land, der næsten ikke kender til Foraars Nattefrost, ikke blot fordi dets Klima er mildnet af Havet, men ogsaa fordi Blæsten kan feje gennem den smalle 0. Derimod er Nattefrost al- mindelig i det Indre af Jylland og Sjælland. Aabne Pletter i Skov plages ofte af Frost af samme Grund: Blæsten kan ikke trænge derind. Skovrande, der grænser op til Kær og Moser, eller lave fugtige Dalstrøg er ligeledes stærkt ud- satte, men store Vandflader skal virke heldigt. Særlig farlige er Østhælderne paa Skovbakkerne, naar Solen i den tidlige Morgenstund kan komme til at opvarme Trækronerne; Overgangen fra Frysning til Opvarmning bliver for brat. Tæt Græs- 1 Her kan navnlig henvises til Hauch & Oppermanns Haandbog i Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original


Size: 2178px × 1148px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants