. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 17. Forandringer af den færdige Strandeng 261 Hallig var Vs af hele Halligens Areal optaget af Loer. De findes kun paa uinddiget Marskland, fordi deres Tilværelse netop skyldes Forbindelsen med Havet. I Ebbetiden ligge mange Loer helt terre; den graalige eller brun- lige Bund ligger da blottet, en blød, slibrig Slikmasse, i hvilken man vilde synke dybt ned, men som er mærket af utallige Vandfugles Fodspor og hvide Ekskrementpletter, — et Vidnesbyrd om, at Bunden. Fig. 132. Den indre Ende af en af de store Loer paa Manø. Udsigt mod Øst. (Fot. af E. W
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 17. Forandringer af den færdige Strandeng 261 Hallig var Vs af hele Halligens Areal optaget af Loer. De findes kun paa uinddiget Marskland, fordi deres Tilværelse netop skyldes Forbindelsen med Havet. I Ebbetiden ligge mange Loer helt terre; den graalige eller brun- lige Bund ligger da blottet, en blød, slibrig Slikmasse, i hvilken man vilde synke dybt ned, men som er mærket af utallige Vandfugles Fodspor og hvide Ekskrementpletter, — et Vidnesbyrd om, at Bunden. Fig. 132. Den indre Ende af en af de store Loer paa Manø. Udsigt mod Øst. (Fot. af E. W.). er fyldt med Corophier. Hist og her er der dybere Steder, som selv i Ebben er vandfyldte, og hvor undertiden Hundestejlei* og andre Dyr ere blevne indespærrede og ængstelige fare rundt. Smudsig eller sortagtig grønlige Pletter eller hele vidtstrakte Flader antyde Overtræk af blaagrønne Alger; det er en lignende Bund som paa Slikvaderne og i det dyndede Kvellerbælte. Ogsaa mange Diato- méer leve her (se Warming, 1904, S. 32). Paa Loernes Bredder kæmpe Planterne med Vandet om at erobre Bunden ligesom paa Marsken Rand; den Havarm, som paa Rømø skiller Juvre Sande fra Haffs Sande, er jo en Slags stor Lo, og ved dens Bredder har man de samme Bælter som ved selve Marskengens Bred ud mod Havet. Ved den nævnte store Lo paa Rømø har man saaledes følgende Bælter: 1) Sandormevade; 2) Havgræsbæltet; 3) Kvellerbæltet; 4) Andelbæltet; 5) højere Strandeng, som nærmest maa kaldes Sandmarsk. Ogsaa Strand-Rørenes Samfund kan optræde her, vel især hvor Loerne ere i Tilgroning. I Tipperengene ser man saaledes efter Mentø hist og her i Loerne grønne Baand af Scirpus maritimus og Se. Tabernæmontani (se Fig. 126, S. 253, hvor man i Forgrunden ser en ringe Bevoksning af Se. maritimus, men i Bag-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustra
Size: 2265px × 1104px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
