. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 14. Assimilationsarbejdet 335 8. Primula-Typen har hele eller lidt indskaarne Langblade, der er aflange, mere eller mindre spadeformede. Stilken er kort eller middellang. I Skovene træffes kun faa Arter af denne Type, nemlig Læbeløs (Ajuga reptans) med Lysudløbere, 3 Arter af Kodriver, Liliekonval (med kun 2—3 Blade i Rosetten), Ramsløg (Allium ursi- num) og Guldstjerne (Gagea), hvilke sidste ikke er helt typiske og nærmer sig til en Del af Arterne i 2den Type. lait er der i Skovene næppe 10 Arter. Derimod er denne Type yderst almindelig paa aaben
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 14. Assimilationsarbejdet 335 8. Primula-Typen har hele eller lidt indskaarne Langblade, der er aflange, mere eller mindre spadeformede. Stilken er kort eller middellang. I Skovene træffes kun faa Arter af denne Type, nemlig Læbeløs (Ajuga reptans) med Lysudløbere, 3 Arter af Kodriver, Liliekonval (med kun 2—3 Blade i Rosetten), Ramsløg (Allium ursi- num) og Guldstjerne (Gagea), hvilke sidste ikke er helt typiske og nærmer sig til en Del af Arterne i 2den Type. lait er der i Skovene næppe 10 Arter. Derimod er denne Type yderst almindelig paa aabent Land, hvor den forekommer med henved en tredive Slægter (Mælkebøtte, Borst,. Fig, 180. Samlag af Luzula maxima. Fænø, 10. 8. 1908. Mellem Planterne er der vissent BøgeløvT Blade af Hvidsimmer, Liliekonval, Majblomst, Bølget Bunke, Røn. (E. W.) Vejbred osv.). En Grund hertil er, at saa mange toaarige og vinter- annuelle Arter findes i den, og disse synes vanskelig at trives i Skovenes Skygge. Navnlig Langblad-Rosetter synes at kræve lys- aabent Land for deres Trivsel. 9. Rundblad-Rosetter vil lettere kunne trives i Skove, fordi Bladstilkene er saa lange, at Pladerne let føres op til Lyset. Den mest typiske Repræsentant med uindskaarne Blade er Arum (Fig. 181). Lungeurt og Milturt maa vel ogsaa kunne sluttes hertil. Tallet er altsaa dog ringe, hvilket vel staar i Forbindelse med, at Typen overhovedet er fattig hos os. Uden for Skov er Soldug. De i Skovene forekommende Rosetter er mere aabne og har mere opadrettede Blade; de paa lysaabent Land forekommende er derimod mere typiske med Bladene mere vandret udbredte, en Forskel som skyldes Belysningen. En Vejbred (Plantago major) i en Skov ser helt anderledes ud end den, der staar ved en solaaben Grøftekant. Halvrosetplanternes Grundblade er heller ikke saa typiske som Hel- rosetters paa aabent Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for
Size: 1851px × 1349px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
