. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 43 Det fortjener at nævnes, at efter Biisgen har den 1 Aar gamle Sommer-Eg Blade, der ligner Yinter-Egens, og først senere faar Indi- videts Blade de karakteristiske Ører. Dette synes at antyde, at Vinter-Egs-Typen er den ældste, og at Sommer-Egens er udsprungen fra den. De to Arters Udbredelse her i Landet trænger til at blive nærmere undersøgt. Stilk-Egen er dog ubetinget den almindeligste; den findes i næsten alle Landets Egne. ogsaa i Fyn, men findes hist og her paa Sjælland og i Jyl- land og navnlig o
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 43 Det fortjener at nævnes, at efter Biisgen har den 1 Aar gamle Sommer-Eg Blade, der ligner Yinter-Egens, og først senere faar Indi- videts Blade de karakteristiske Ører. Dette synes at antyde, at Vinter-Egs-Typen er den ældste, og at Sommer-Egens er udsprungen fra den. De to Arters Udbredelse her i Landet trænger til at blive nærmere undersøgt. Stilk-Egen er dog ubetinget den almindeligste; den findes i næsten alle Landets Egne. ogsaa i Fyn, men findes hist og her paa Sjælland og i Jyl- land og navnlig omkring Him- melbjerget, Viborg og Bude- rupholm ; paa Bornholm er den den almindeligste Art. De to Arters Udbredelse uden for Danmark er heller ikke ganske sikker, fordi de saa let forveksles. Eg findes i største Delen af Europa, undtagen det nordligste, saa- ledes som angivet paa Pig. 29. Nordgrænsen gaar omtrent fra Vest til Øst gennem Skotland, Sydnorges lavere Egne (op til Mjösen og Nordmöre) og i Mellemsverige op til Dalelven1, over gennem Rusland ved o. 57°NBr. og over til Ural; Midtrusland har store Ege- skove. Stilk-Egen har ogsaa uden for Danmark den største Udbre- delse af de to. Hvilken af de to Egearter, der først indvandrede i Danmark, er ikke helt sikkert. Steenstrup troede, at det var Vinter-Eg, som han fandt i Moserne, men Vaupell fandt kun Stilk-Eg. Af begge Arter findes mange forskellige mindre Former — af- vigende i Arkitektonik, Bladform, Behaaring, Frugtform m. m. — hvorom maa henvises til de systematiske Værker (Pyramide-Eg, Hænge- Eg, Parasol-Eg, bredlappet Eg osv.) ; Forskellighederne viser sig ogsaa i Stammens Form; saaledes er efter Hauchs Iagttagelse Stammerne rankere paa de i Bregentved opelskede Træer af udenlandsk Her- komst end paa dem, der har danske Modertræer2. Egen blomstrer i fri Stand omtrent fra det 40de Aar, i sluttet 1 Grænsen i Sverige se Gunnar Andersson SVH.: 49 med Kort. 2 Nærmere om de smaa afvigende Typer
Size: 1809px × 1381px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
