. Bergens Museums skrifter. 57 - tråk Kamp med Kastevaabeii medens Vikingerne helst vilde gaa lige paa og prove Kræfter Mand mod Mand. Sværd var derfor et Vaaben, der lidet passede for Irernes sædvanlige Maade at føre Krig paa, allermindst for de simple Krigere. For Høvdingerne derimod var der. vistnok samme Anledning som for de angelsaxiske Stormænd til at skaffe sig Udrustning og Vaaben efter sin Rang og Udlandets Mønster. I Tvekampen for Clontarfslaget 1014 kjæmpede saaledes baade Vikingen og Irlænderen med Sværd. Den ene gjennemborede den anden og begge faldt, holdende hinanden i Luggen. K


. Bergens Museums skrifter. 57 - tråk Kamp med Kastevaabeii medens Vikingerne helst vilde gaa lige paa og prove Kræfter Mand mod Mand. Sværd var derfor et Vaaben, der lidet passede for Irernes sædvanlige Maade at føre Krig paa, allermindst for de simple Krigere. For Høvdingerne derimod var der. vistnok samme Anledning som for de angelsaxiske Stormænd til at skaffe sig Udrustning og Vaaben efter sin Rang og Udlandets Mønster. I Tvekampen for Clontarfslaget 1014 kjæmpede saaledes baade Vikingen og Irlænderen med Sværd. Den ene gjennemborede den anden og begge faldt, holdende hinanden i Luggen. Kong Brian og hans tappre Søn havde naturligvis Sværd, Sønnen dræbte Sigurd Jarl ved at hugge ham i Halsen med Sværdet. Kong Brian hugger med sit Sværd begge Ben af Broder, der strax klover Brians Hoved o. s. v. Enkelte i Irland fundne korte Klinger har været opstillede som Beviser paa irsk Smedekunst. Det kunde naturligvis tænkes, at Irerne i Oldtiden havde været lige dj'gtige i at haandtere Hammeren som Gravstikken, men for det forste savnes alle sikkre Oplysninger om disse Klingers Alder og Oprindelse, dernæst kommer Antagelsen af irsk Vaabentilvirkning at staa i Strid med alt, hvad man forresten ved om deres Smedekunst. Trods de stadige indbyrdes Feider mellem Glanerne, trods den uophorlige Blodsudgydelse under den lange Kamp med Nordmændene, vedblev deres Krigsvæsen at være tarveligt. vFra Nordmændene fik de sine Øxer«. Alene denne Oplysning er Bevis nok for, at de savnede Anledning til at smede Sværd, enten dette nu havde sin Grund i Mangel paa Materiale eller i Mangel paa Øvelse. Udenlands fra stod imidlertid Forsyningen aaben. Dette bevises paa en interessant Maade ved en liden paa Rise i Opdal, sondre Trondhjems Amt, funden Broncefigur af sikker irsk Oprindelse, som allerede i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1842—43, Fig. 2, Tab. VIII og S. 172, er baade gjengivet og beskrevet af Professor R. Keyser, som fæster Opmærksomheden ved Sværd


Size: 1842px × 1356px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookauthorbergensm, bookcentury1800, bookdecade1880, bookyear1889