Dansk forstzoologi . esaakaldte i) Filtplet-ter, der i en ældre Tidblev antagne for Svam-pe og beskrevne somsaadanne under Slægts-navnet Erineum. Defindes paa Blade ogbestaar af abnormeHaar, som er voksedefrem paa Bladets Over-eller Underside, sæd-vanlig som cylindriskeeller kølleformige Ud-vækster fra Overhuds-cellerne; mellem disseHaar lever , der erhvidlige, gronlige,gule,røde eller brune, erikke sjælden særlig ud-viklede langs Ribberneeller i Vinklerne mel-lem disse; jævnlig kande brede sig temmelig stærkt, endog næsten ud over hele træffes f. Ex. hyppig paa
Dansk forstzoologi . esaakaldte i) Filtplet-ter, der i en ældre Tidblev antagne for Svam-pe og beskrevne somsaadanne under Slægts-navnet Erineum. Defindes paa Blade ogbestaar af abnormeHaar, som er voksedefrem paa Bladets Over-eller Underside, sæd-vanlig som cylindriskeeller kølleformige Ud-vækster fra Overhuds-cellerne; mellem disseHaar lever , der erhvidlige, gronlige,gule,røde eller brune, erikke sjælden særlig ud-viklede langs Ribberneeller i Vinklerne mel-lem disse; jævnlig kande brede sig temmelig stærkt, endog næsten ud over hele træffes f. Ex. hyppig paa Linden (gule). Birken (smukke rødePletter), Æl, Ahorn, Bøg. Undertiden er den filtede Plet konkav,saaledes at det paagældende Sted hvælver sig i Vejret som en Bulepaa den modsatte Side af Bladet; paa Bladene af Bævre asp ogValnød træffes saadanne Filtbuler. De danner Overgangen til den ^ Thomas, Beitr. z. K. d. Milbengallen u. deren Gallmilben. i: Zeitschr. f. Naturwiss. 42. Bd. S. 517 Fig. 234. Lindeblad med talrige Punggaller frem-bragte af en Galmi d e. Forneden et Stykke af et lig-nende Blad set skraat fra Siden. — Omtr. nat. Storr. Galmider. aqj næste Hovedform af Midegaller, nemlig 2) Punggallerne, der erUdposninger af Bladpladen. Punggallerne er smaa kugleformige,kegle- eller hornformige Legemer osv., hvis Aabning sædvanlig be-finder sig paa Bladets Underside, saaledes at Gallen staar frem paaOversiden; i den snævre Aabning og paa Gallens Indside er deren mere eller mindre rigelig Haarforsyning. De træffes ofte iuhyre Mængde, næsten helt bedækkende Bladene, paa Æl (smaarunde rødlige Galler), endvidere paa Ahorn (lignende), paa Lind(hoje spidse Galler, der ofte er noget krummede) o. a. Undertiden er Følgen af Midernes Sugning en 3) Ombojningeller Om ru In in g af Bladranden, uden at Bladet iøvrigt er for-andret ; Ombdjningen kan være opefter (mod Oversiden) eller ned-efter. Saadanne Midegaller findes f Ex. paa Bøg, Lind ogHv
Size: 1371px × 1822px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanskforstzo, bookyear1904
