. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 41 Nordfiskene (Lange, Torsk, Kuller, Helleflynder o. a.) er tal- rigst hos os i Aarets første Halvdel. Dette hidrører mulig fra, at de Strømme, der fører Vand ind i vore Farvande, haren efter Aarstiden sydligere eller nordligere Oprindelse. En Livsvane, hvis Forklaring ikke er let, er den for talrige Fisk ejendommelige Tilbøjelighed til flokkevis Sam- menhold i Stimer. Baade Rovfisk og Fredfisk kan gaa i Stime og det saavel i Legetiden som udenfor denne. I Stimerne findes næsten aldrig mere end een Art Fisk; dog sker det,
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 41 Nordfiskene (Lange, Torsk, Kuller, Helleflynder o. a.) er tal- rigst hos os i Aarets første Halvdel. Dette hidrører mulig fra, at de Strømme, der fører Vand ind i vore Farvande, haren efter Aarstiden sydligere eller nordligere Oprindelse. En Livsvane, hvis Forklaring ikke er let, er den for talrige Fisk ejendommelige Tilbøjelighed til flokkevis Sam- menhold i Stimer. Baade Rovfisk og Fredfisk kan gaa i Stime og det saavel i Legetiden som udenfor denne. I Stimerne findes næsten aldrig mere end een Art Fisk; dog sker det, at nærbeslægtede Arter slutter sig sammen. Forklaring af nogle i det følgende brugte Udtryk. Fiskens Længde eller Totallængde maales (), h vis ikke andet udtrykkelig siges, fra Snudespidsen til Spidsen af de midterste Halefinnestraaler, eller hvis disse ikke er de længste (f. Eks. Makrel), da til en Linie gennem Hale- finnens længst bagudrækkende Spids lodret paa Fiskens Længdeakse. Under Maalingen maa Fisken ikke strækkes unaturlig, Halefinnen skal være naturlig spredt og Mun- den lukket. Maalet tages helst ikke paa selve Fisken; det bliver langt paalideligere, naar Fisken lægges paa et Brædt, hvor Snudespids og Halespids afmærkes, og hvor Afstanden mellem Mærkerne bagefter maales. Hovedets Længde er Afstanden fra Snudespidsen (Munden lukket) til Gællelaagets bagesteSpids; er denne enHudflig, medregnes den alligevel (Fig. 6). Ved en Finnes Længde forstaas for Ryg- og Gatfinnes vedkommende Afstanden fra dens Forrand til dens Bagrand maalt langs Kroppen, altsaa Længden af Finneroden. Læng- den af Halefinne, Bryst- og Bug- finner er derimod Afstanden fra deres Rod til deres Spids. Ved Højden af Ryg- og Gatfinner menes, hvis ikke andet udtrykkelig siges. Længden af de længste Finnestraaler. Staar disse stærkt paa skraa, kan Fin- nens Højde altsaa blive meget større end Afstanden fra dens Yderkant til Kropkanten (Finnens lodrette Højde). Fi n
Size: 1806px × 1384px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1912
