Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . 1,5 cm., og bredden vanlig ca. 0,5 cm. Ner-vene dannes av et forskjellig antal store hoved-nerver med et omtrent parallelt forlop, og hvorfrader utgaar en del finere og kortere, forgrenede side-nerver. Likesom stængelen mangler ogsaa bladeneethvert spor av klorophyll. Axelknopper manglerfuldstændig hos Phelipaea lanuginosa. Bladet ertykkest og mest kjotfuldt ved basis og smalner avopad mot spidsen. Tab. I, fig. 5, er et skematisktversnit nær bladets basis, fig. 6 nærmere tversnit av den nedre del av et blad er somdet vil sees næ
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . 1,5 cm., og bredden vanlig ca. 0,5 cm. Ner-vene dannes av et forskjellig antal store hoved-nerver med et omtrent parallelt forlop, og hvorfrader utgaar en del finere og kortere, forgrenede side-nerver. Likesom stængelen mangler ogsaa bladeneethvert spor av klorophyll. Axelknopper manglerfuldstændig hos Phelipaea lanuginosa. Bladet ertykkest og mest kjotfuldt ved basis og smalner avopad mot spidsen. Tab. I, fig. 5, er et skematisktversnit nær bladets basis, fig. 6 nærmere tversnit av den nedre del av et blad er somdet vil sees nærmest halvmaane- eller paa begge sider findes en enlaget epidermisder omslutter et mesophyll hvori karstrengene erFig. 15. Blad beliggende. Det er ingen forskjel paa mesophylletmed nerver. (4,5/i). p^a bladets over- og underside. Karstrengene ligger,som det fremgaar av fig. 13, tab. III, ikke i bladetsmidtparti, men noget nærmere dets morfologiske overside. Denmidtre karstreng er den største og de avtar i mægtighet ut mot. Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 23 randen. Tab. III, fig. 18 er et snit av bladranden med den yttersteforgrening av en karstreng, som udelukkende utgjores av kar medforholdsvis trangt lumen. Tversnit av bladets ovre partier viserfærre og mindre karstrenger end de nedre deler. Ofte vil man iagttaat mesophyllet paa bladets overside ovenfor karstrengene har enstorre mægtighet og derfor danner langslopende avrundede ribberpaa oversiden av bladet. E p i d e r m i s. Da de tiltrykte og saaledes omtrent vertikalt stil-lede skjæls morfologiske underside har den samme ekspone-ring til omgivelserne som stængelens epidermis, er det hos denneklorofyll-lose plante ikke paafaldende her at finde en epidermis,der i sin bygning temmelig noie slutter sig til den som forekommerpaa de tilsvarende stængelstykker. Den dannes av temmelig jevn-store, uregelmæssig polygonale og oftest litt langstrakte celler, hvislængste akse er paralle
Size: 873px × 2861px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthorkongeligenorskevi, bookcentury1700, booksubjectscience
