. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 10. Kveller-Vegetationen 155 paa Planter, som staa under Vand, men de synes kun at aabne sig-, naar Planten er over Vand; Selvbestøvning finder utvivlsomt Sted, da der kun findes meget svag Protandri og Stevet ikke er synderlig lost; de honningløse Blomster søges utvivlsomt aldrig af Insekter. Heller ikke kunne de Eksemplarer af den lille Snegl, Hijårohia ulvæ, som ofte ses sidde paa Spidserne af Planterne, antages at hjælpe til Fremmedbestøv- ning, da de sædvanlig hold« sig ganske stille, naar Planten er over Fig. 81. Salicornia herbacea's B
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 10. Kveller-Vegetationen 155 paa Planter, som staa under Vand, men de synes kun at aabne sig-, naar Planten er over Vand; Selvbestøvning finder utvivlsomt Sted, da der kun findes meget svag Protandri og Stevet ikke er synderlig lost; de honningløse Blomster søges utvivlsomt aldrig af Insekter. Heller ikke kunne de Eksemplarer af den lille Snegl, Hijårohia ulvæ, som ofte ses sidde paa Spidserne af Planterne, antages at hjælpe til Fremmedbestøv- ning, da de sædvanlig hold« sig ganske stille, naar Planten er over Fig. 81. Salicornia herbacea's Blomstring. A, Biosteret før Blomstringen. B, Støvknappen træder frem. C, Længdesnit gennem Biosteret, saa at Støvdrager og Støvvej ere blottede. D, Støvdrageren begynder at aabne sig. E, Støvknappen er tømt, der er Støvkorn paa de underliggende Fang. F, øverste Del af en Støvvej. G, en Del af et Skud; to Blomster ses, af hvilke den ene i fuld Blomstring. (E. W.). I Vintermaanederne kan man endnu finde Salicornierne staaende opret paa deres Pladser, men brune og døde. I det tidlige Foraar ses de døde Eksemplarer staa i Mængde paa Vaderne sorte og ind- skrumpede, idet hele Barkvævet er faldet sammen eller forsvundet, maaske sortplettede af Pleosjwra Salsolæ (som Fig. 82 viser). De fleste Blomsterdele og Frø ere faldne ud, og paa Blomsternes Pladser ses tomme, grubeformede Fordybninger. Et og andet af de med stærke, mere eller mindre hagekrummede Børster beklædte Frø er blevet sid- dende i Gruberne og spirer her (Fig. 82) ^ Men de fleste Frø føres bort af Vind og Vand, samles ofte hobevis paa lavtliggende Steder, som Grøfter, Hjulspor o. a., holde sig fast i Bundens Slik, Algefilt og Tangrester ved deres Hager og spire her. Trods Bølgeslag og Høj- vande forstaar denne enaarige Plante at hævde sin Plads. Allerede i April Maaned kan man finde mange Kimplanter paa Vaderne og i Marskengenes Grøfter og Huller. Men ogsaa hen paa Sommeren kan man fin
Size: 2267px × 1102px
Photo credit: © Paul Fearn / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
