. Billeder af nordens flora. Plants; Plants; Plants. 335. i Berøring med en klæbrig Flade, som findes lige under Støvknap og Pung (den hvidlige halvmaaneformede Del i Fig. 6), og blive hængende dér. I saa Tilfælde har den opfyldt sin Bestemmelse, thi det er Blomstens Arflade; denne er ofte mere eller mindre delt i to Partier, da den egentlig bestaar af to sammensmeltede Ar. Plantens tredje Ar er ikke udviklet som saadant, men er tilstede i Form af det fremspringende Parti af Griffelstøtten, som bærer Pungen, det saa- kaldte Næb (Rostelhim). Vi har saaledes nu genfundet alle tre Frugtblades Ar,


. Billeder af nordens flora. Plants; Plants; Plants. 335. i Berøring med en klæbrig Flade, som findes lige under Støvknap og Pung (den hvidlige halvmaaneformede Del i Fig. 6), og blive hængende dér. I saa Tilfælde har den opfyldt sin Bestemmelse, thi det er Blomstens Arflade; denne er ofte mere eller mindre delt i to Partier, da den egentlig bestaar af to sammensmeltede Ar. Plantens tredje Ar er ikke udviklet som saadant, men er tilstede i Form af det fremspringende Parti af Griffelstøtten, som bærer Pungen, det saa- kaldte Næb (Rostelhim). Vi har saaledes nu genfundet alle tre Frugtblades Ar, og om Griflen véd vi, at den er sammenvokset med Støvdragerne. Af disse fandt vi jo kun én udviklet med Støvknap, men paa dennes Sider vil man ofte kunne se to andre antydede (de hvidlige, kølleformede Legemer i Fig. 6), derimod mangler de andre tre helt. En ligesaa mærkelig Blomsterbygning, som den vi her har skildret hos Plettet Gøgeurt, genfinder vi hos alle vore andre Gøgeurter, men med smaa, for hver Slægt og hver Art særegne Forskelligheder; kun den sidst omtalte. Frue sko (Nr. 419), er mere afvigende. Frugten er hos alle Gøgeurter en en- rummet Kapsel (Tekstfig. 26) med vægstil- lede Frøstole, der bærer en uendelig Mængde støvfine Frø; disse (Tekstfig. 27) bestaar blot af en løs Frøskal og en lillebitte faa- cellet Kerne, i hvilken ingen Organer endnu er anlagte. De spirer hos mange Arter vanskeligt og kun under særegne Forhold, og deres Spiringsevne tabes hastigt. Slægten Gøgeurt, hvoraf vi afbilder 5 Arter (Nr. 399—403), kendes paa sin Spore og paa, at Støvmasserne har hver sin Klæbeskive, men disse sidder sammen i én Pung. Roden er altid knoldformet, enten udelt, kugleformet (Nr. 401—403) eller haanddelt (Nr. 399—400); den indeholder en stor Mængde Stivelse og Slim og har af den Grund nogen Anvendelse (Salep). Om Foraaret, naar Gøgeurten blomstrer, vil man altid finde en blød og mørk Knold og en fast Fig. 26. Kapsel af en G


Size: 915px × 2731px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1910, booksubjectplants, bookyear1917