. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 316 13. Skovklimaet dertil Højgræsser som Stilkaks (Brachypodium gracile), Schedonorus serotinus, Hundegræs, Mose-Bunke, Draphavre m. fl. — altsaa en Blanding af ægte Skovplanter og det aabne Lands Planter. Desuden voksede der enkelte Buske og Halvbuske, saasom Hindbær og Brom- bær, Pil (Salix cinerea), og unge Skovtræer, saasom Ask. Hvor afhængig Plantevæksten er af Belysningen, eller: i hvilken Grad Lysforholdene former »Skovbunden«, ses af hosstaaende Billede (Fig. 173); det viser et Træ (Lind), hvis Grene naaer ned til og delvis. Fig. 173. Fra
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 316 13. Skovklimaet dertil Højgræsser som Stilkaks (Brachypodium gracile), Schedonorus serotinus, Hundegræs, Mose-Bunke, Draphavre m. fl. — altsaa en Blanding af ægte Skovplanter og det aabne Lands Planter. Desuden voksede der enkelte Buske og Halvbuske, saasom Hindbær og Brom- bær, Pil (Salix cinerea), og unge Skovtræer, saasom Ask. Hvor afhængig Plantevæksten er af Belysningen, eller: i hvilken Grad Lysforholdene former »Skovbunden«, ses af hosstaaende Billede (Fig. 173); det viser et Træ (Lind), hvis Grene naaer ned til og delvis. Fig. 173. Fra Forsthaven, Slutningen at April. Under Lindetræet, der er mærkelig stammelest, med Grene liggende hen over Jorden, er der rigt Flor af Hvidsimmer, og her har Græsset ikke kunnet faa Magt; men udenfor Træets Skygge har et tæt Græs- (-Urte-)dække fortrængt Skovbunds-Arterne ; der er her en tæt Græsmark med sejg Bund. (E. W.) ligger paa Jorden. I Forvaaren, da Billedet blev taget (Slutningen af April), var der under Træet en »Skovbund«, nemlig tæt Plante- vækst af blomstrende Hvidsimmer og andre Skovplanter, men uden for Træet, saa langt det fulde Dagslys kunde naa, var der en tæt Græs- og Urtemark ; det er Træets Skygge, der længere hen paa Sommeren hindrer Græsset i at erobre Pladsen fra Skovbundsurterne. Varmeforhold. Skovluften er om Sommeren køligere end Luften udenfor, fordi Sollyset og Solvarmen er svækket af Trækronerne ; om Vinteren er den maaske lidt varmere. Forskellighederne er ikke store. Det er Trækronerne der er Skyld i disse Svingninger og Skyld i, at Forskellen er saa ringe. Hesselman fandt Varmegraden om Sommeren gennemsnitlig 1—1,5° højere paa de solaabne Enge i Skoven end i de mest sluttede Bestande. De daglige Svingninger viser samme Gang; Luften i Skovens Skygge er køligere om Dagen, varmere om Natten, fordi Udstraalingen er Please note that these images are extracted from scanned page images that may
Size: 2090px × 1196px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
