. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 5. Sandstiandens Plantevækst 77 Et andet Fysiognomi har den tredie af de fleraarige Urter med Vandre- Rodstokke, nemlig Strand-Kvik, Triticum jimceuni, en ægte Saltbundsplante, den næppe forekommer inde i Landet. Det er et lavt Græs, som naar. Fig. 40. Triticum junceum i December Maaned. Øverst et 125 cm. langt Brudstykke af en Udløber besat med Knopper (se nederst ), formindsket til c. Vi2. Nederst t. v. Spidsen af en Udløber. (^/O. ( omtr. ^/s m Højde og har blaagrønne Stængler og Blade, navnlig ere Blomsterstandene blaagrønne (voksdækkede
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 5. Sandstiandens Plantevækst 77 Et andet Fysiognomi har den tredie af de fleraarige Urter med Vandre- Rodstokke, nemlig Strand-Kvik, Triticum jimceuni, en ægte Saltbundsplante, den næppe forekommer inde i Landet. Det er et lavt Græs, som naar. Fig. 40. Triticum junceum i December Maaned. Øverst et 125 cm. langt Brudstykke af en Udløber besat med Knopper (se nederst ), formindsket til c. Vi2. Nederst t. v. Spidsen af en Udløber. (^/O. ( omtr. ^/s m Højde og har blaagrønne Stængler og Blade, navnlig ere Blomsterstandene blaagrønne (voksdækkede). Den danner paa mange Strande, navnlig ved Vesterhavet, store, rene Bevoksninger paa Stranden, og naar disse samle Sand op mellem deres Skud, fremkommer der lave Sandforhøjninger paa Stranden, saaledes som Fig. 38 viser. Begyndelsen til Sandmarsk eller til Klitter. Grunden til denne selskabelige Vækst er dens lang- leddede og ofte meget lange (0,3—1 m lange) vandret løbende, underjordiske Skud, som fæstes ved Rødder fra Bladfæstene, og hvis Grene let trænge gennem Bunden ved Hjælp af deres spidse, næsten stikkende Ender; disse fremkomme ved Bladenes Sammenrulning. Fig. 39 B ^; Fig. 40). Til sidst bøje disse Ender opad (Fig. 39 B, b^ og b^), og Stænglerne blive kortleddede paa Ombøjnings- stedet, hvorfor de smalle, rendeformede Blade komme til at staa samlede tæt over Jorden. Idet Bladene udfolde sig et for et, naar Skuddene naa Jordoverfladen, ser man deres Spidser enkeltvis stikke op gennem Sandet. Udløberne kunne efter Buchenmi træde frem over Bunden og bore sig ned i den igen. Løvskuddene kunne staa flere Aar paa Assimilations- stadiet, før de strække sig for Blomstringens Skyld (Fig. 39 A, I og a*). Blomsterstænglerne ere ugrenede Løvbladskud. Om Efteraaret dø Stænglerne ned til de første Sideskud, og Bladene brydes af tæt oven for Jorden, saa at Skuddenes Ender komme til at se ud som Fig. 41. (Inden- for et af de gamle Blades Steder
Size: 3277px × 763px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
